Ups! Dieselolie i vandtanken

På sommerturen 2014 var vi så uheldige at hælde dieselolie i vandtanken på vores båd.

Hvad gør man med 200 liter dieselolie i vandtanken???

Vi forsøgte rigtigt meget, men nedenstående virkede på vores tank (500 liter ståltank)

  1. Få en slamsuger til at fjerne den værste blanding af diesel og vand (dieselolie skal ikke udenbords, heller ikke under de efterfølgende skyldninger.  Sæt en vandslange på en vandhane om bord og den anden ende af slangen til en kloak i land)
  2. Tøm tanken, hæld 5 l madolie på tanken og fyld tanken op med vand.
  3. Tøm tanken igen og lav derefter “bundskyl” et kvartes tid, dvs. tap vand af lige så hurtigt, som det hældes på.
  4. Hæld en flaske opvaskemiddel på tanken og fyld med vand.
  5. Tøm tanken og skyld grundigt efter med vand.
  6. Gentag 2.-5. til det sidste vand absolut ikke lugter af diesel (vi gentog 4 gange)
  7. Lav et par ekstra rensninger med opvaskemiddel.
  8. Rens efterfølgende tanken med et tankrensningsprodukt.

Opskriften blev (efter, at vi havde prøvet næsten alt) lavet af en kemiker. Ideen er, at madolie er blandbar med dieselolie, og madolie kan, i modsætning til dieselolie, skylles ud med vand tilsat opvaskemiddel.

Efterskrift:

Hvis tanken er udstyret med store inspektionsluger, er det nemmeste sikkert at lave en manuel rengøring af tanken. Og hvis den oven i købet kan tages ud, bliver det endnu nemmere.

Vær opmærksom på, at ikke alle vandpumper tåler at pumpe vand med dieselrester. Vi måtte købe en ny vandpumpe undervejs.

4 Replies to “Ups! Dieselolie i vandtanken”

  1. Må jeg spørge, hvilke madolie er tilstrækkelig (tænker olivenolie er i den dyre ende af madolie) ?
    Og fjernede det stanken af diesel ligeledes?
    Har lavet næsten samme stunt, dog kun 1 L i min vandtank på camper.

    1. Hej Helen. Bare den billigste. Pointen er at olie blander sig med olie. Så først ud med al den dieselolie, du kan få ud af tanken. Derefter madolie i, så vand i, hvis du har kørt med dieselolien, sidder der helt sikkert også noget i toppen af tanken, så fyld den op eller kør over nogle huller i vejen. Når du så på denne måde har “fortyndet” de sidste rester dieselolie med masser af madolie og tømmer tanken igen, er der stort set ikke mere dieselolie tilbage i tanken. Deriomod vil der være rester af madolie. Det er ikke giftigt men friturelugt og fedtperler er selvfølgelig ikke spændende, så næste problem er at få så meget af disse rester som muligt ud. En del kan skylles ud med sulfovand UDEN PARFUME. Hvis du kan komme ned i tanken med børste og sulfo er det jo en stor fordel, det kunne vi ikke. Held og lykke med projektet

      1. Mange tak for hurtigt svar. Jeg har lidt et arbejde foran mig med at tømme, ikke mindst at svabe vandet i bunden op🤪

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *