Elbe-Lübeck-kanalen (også kaldt «Elben-Trave-kanalen») går mellem floderne Elben og Trave, og danner dermed en forbindelse fra Elben til Østersøen. Den er 61,55 kilometer lang, og strækker sig fra lidt syd for Lübeck i nord til Lauenburg i syd. Ved kanalen ligger byen Mölln.
Kanalen blev bygget mellem 1895 og 1900 for at afløse Stecknitzkanalen, som blev taget i brug i 1398. Den har delvist det samme forløb som den gamle kanal, langs floderne Stecknitz og Delvenau, men antallet af sluser blev reduceret fra 17 til 7 og strækningen blev rettet ud så længden blev reduceret fra 94 til 67 kilometer.
Efter Lübeck begynder kanalsejlen for alvor og instrumenterne stilles til at vise km og km/h i stedet for sømil og knob. Vi tog afsted sidst på eftermiddagen. Først sejles nogle kilometer videre på Travefloden, derefter bliver det til Elbe-Lübeck-kanal. Kanalen er en af de smukkeste i Tyskland efter sigende, vi nød den i fulde drag. Forholdsvis smal med skov afvekslende med lidt kuperet terræn med græssende køer, ænder og fiskehejrer og masser af fuglesang – dejligt.
Her mødte vi også de første sluser. Vi kunne konstatere at det var længe siden vi havde sluset sidst, så der var lige lidt der skulle på plads. Lidt før Mölln lagde vi os efter aftale med slusevagten til kaj lige før en sluse. Loddet viste 1 m vand – vi stikker 1,60! Ok – loddet er vist ikke korrigeret for afstanden mellem overfladen og giveren under bunden, men alligevel. Båden havde i hvert fald sin egen vilje i dyndet, da vi næste dag skulle derfra igen. Men efter lidt frem og tilbage lykkedes det da at komme ud og ind i slusen.
I Mölln mødte vi en dansk båd, Katimaje IV, som vi siden slusede med til Lauenburg. Jens som sejler Katimaje er alene om bord og er afsted for 2. år i træk, da han blev sejlet ned lidt efter Paris sidste år (se evt. hans hjemmeside www.katimaje4.dk). Mölln lignede en lille landsby fra kanalen, men viste sig at være en by med 18.000 indbyggere. Vi skulle bruge kontanter, så jeg gik på bytur og nåede lige at høre at der skete noget på torvet og se SPD’s røde faner blive pakket sammen. Det var 1. maj! Alt var lukket, der var dog liv i en pengeautomat.
Videre mod Lauenburg, hvor jeg skulle hente en pakke, der oprindeligt fejlagtigt var sendt til Aarhus og som sønnike var så sød at hente og med hjælp fra personalet i GSL-shoppen at videresende til en GLS shop i Lauenburg. Stor var skuffelsen, da shoppen blot nægtede at modtage pakken, så den røg retur til depot i Hamburg inden vi kunne få fat i den. Efter flere kontakter til GLS viste det sig at der manglede nogle oplysninger om modtager i systemet, så det så ud som om det var shoppen der skulle have pakken. GLS fik nogle flere oplysninger og ny destination i Hannover, og den venlige dame lovede at følge op mandag morgen på om pakken er på rette vej. Nu håber vi så det lykkes i Hannover. Pakken indeholder rustfri ringe og tilhørende værktøj til montering i bimini med videre, så det skulle meget gerne komme frem.
