Waal er Rhinens nuværende fortsættelse i Holland, idet den oprindelige Rhin er den, der bliver til Lek, mens rester af den gamle Rhin videre mod nordvest stadig findes.
Vi sejlede nu op ad Waal, som vi tidligere havde sejlet ned ad. Der skulle lidt flere omdrejninger på motoren, hvis vi skulle fremad, end den anden vej. Der var dog ikke helt så meget strøm som sidst, hvilket bl.a. hænger sammen med vores afgangstidspunkt. Der er tidevand! Dog i noget mindre udstrækning end ude på havet, da det delvist er reguleret af sluser.
Efter 5 km på Waal drejede vi ned ad den afdæmmede Maas. Maasfloden har tidligere løbet den vej op, nu er der en ny føring og en kanal, der forbinder den afdæmmede Maas med med den nuværende føring. Vi skulle dog kun lige ind på den afdæmmede Maas. Og så ind til højre, hvor der skulle være frie liggepladser (gratis?). Der lå en masse gamle skuder, og det var uoverskueligt, om der var plads længere fremme, så vi valgte at gå ud igen og ind i lystbådehavnen lidt længere fremme. Vel inde gennem en meget smal og ikke så dyb indsejling, viste det sig at være et hyggeligt smørhul af en havn med en flink havnefoged, der anviste en fin plads, hvor vi kunne ligge.
Vi var fortøjet imellem de gamle skanser i byen Woudrichem. Der var en færge over til den halvø, hvor slottet lå, men slottet var lukket om mandagen, så vi bestemte os hurtigt for at blive 2 nætter. Efter frokost gik vi op og kiggede på byen. Det var igen en hyggelig by, noget mindre end Gorinchem med fine gamle huse på ”Rådhusalleen”, der førte op til det gamle rådhus – nu restaurant. Huse og rådhus var fra 1600-tallet. Der var et par museer i byen, de var ligeledes lukket mandag. Vi gik forbi havnen hvor vi ville have været ind, der lå kun en enkelt, så der var god plads, også til at komme derind. Det så så velordnet ud med vand og strøm, så det har nu næppe været gratis. Vi nød at der var godt internet, så Poul fik set Game of Trones, og jeg fik opdateret vores rutekort. De 10+ 20 GByte, vi har på vores telefonabonnementer, forbruges desværre alt for hurtigt, så vi nyder, når der er wifi.
Næste dag tog vi en lille færge over floden og gik de få hundrede meter til Loevestein.
Riddere, fængsel og forsvar.
Borgens historie går over mange århundreder og har tjengt vidt forskellige formål. Historien starter i sidste del af det 14. århundrede, hvor borgen opføres og fungerer som middelalderborg.
I slutningen af det 16. århundrede var borgen blevet fortificeret. Soldaterne var inkvarteret i barakker rundt om borgen. Selve borgen indgik som sådan ikke i forsvaret, men kunne passende bruges som statsfængsel. Det var politiske og religiøse fanger, der blev holdt fanget her, den mest kendte var Hugo Grotius (Dutch: Hugo de Groot) , som siges at have skabt fundamentet for den internationale jura, som vi kender i dag. På slottet fortælles om hans spektakulære flugt i en bogkiste.
Fra begyndelsen af det 19. århundrede indgik slottet i det der kaldes den “Hollandske Vandlinie” havde man indgik slottet på grund af den strategiske placering i en udvidelse
Hjemmeside
Der var en del at se, og det gav os også et lille indblik i Hollands histore, som vi faktisk ikke kendte så meget til i forvejen. Spændende sted, som kan anbefales.