Med batteripakken i orden var næste stop Undara Experience, et prisbelønnet turiststed ude i bushen med hotelværelser indrettet i gamle togvogne og en campingplads.
Vi ankom ved 16-tiden og nåede en spadseretur inden det blev mørkt,hvor vi så kænguruer og rødhalede fugle. Vi fulgte telegrafsporet hen til en kopi af de gamle primitive bygninger der blev opført undervejs i byggeriet for omkring 150 år siden.
På campingpladsen havde hver plads sin egen bålplads og sit eget grillstativ, en kasse på et stiv, åben i den ene langside, hvor man kunne putte gløderne ind, og lufthuller i den modsatte side. Vi har endnu ikke set en grillrist, her bruger man en hel flade, ligesom en pande. Der var flere der havde bål, vi havde ikke samlet brænde, mens det var lyst, så vi nøjedes med at nyde aftenen indendørs.
Undara ligger i gammelt vulkanområde og gemmer på nogen af verdens største lavagange, skabt da lavaen væltede ned fra vulkanen og fulgte flodlejer, hvor lavaen stivnede i sider, bund og top, og toppen blev holdt oppe af gastrykket mens den 1200 grader varme lava strømmede i røret i ugevis. Nogle steder er loftet faldet ned og det fremkomne hul har suget overfladevand til sig i regntiden og træer er skudt op, der hat dannet tag over hullet og bidraget til at opretholde fugtighed. Små wallabees lever i disse regnskovsenklaver midt i bushen, de afgræsser i en cirkel rundt om skoven, ikke for langt væk fra sikkerheden, for rovfugle er altid på lur efter en lækkerbisken. Den afgræssede cirkel betyder igen, at skoven skånes under de mange bush brande, der er en del af savannaens regenerering.
Vi havde booket en guidet tur til lavagangene næste morgen, det var ejeren af stedet, der var guide – 5. generation på kvægfarmen. Han fortalte om deres kamp for at bevare lavagangene og undgå turisters hærgen, og for at få staten til at erklære det for naturreservat.
Herefter gik turen mod kysten igen.
