Endelig fri. Vi sagde farvel til sejlerne på broen, checkede ud på havnekontoret og fik fendere og fortøjninger af vejen. Og så sejlede vi ud af havnen for sidste gang med kurs mod Port de Sóller på Mallorca
Jeg så en delfin ca. 2 timer efter start, den dukkede op 2 m fra båden, men forsvandt i dybet igen. Jeg så også noget halvstort 50-100 m væk, delfiner eller muligvis fisk der sprang op af vandet, måske jaget af hvaler?
Om natten var der morild eller selvlysende dyr i vandet, bl.a. noget goblelignende der lyste hele vejen langs med skibet. Desværre lå telefonen nede hos Poul der sov, så vi fik ikke billeder.
Jeg observerede 10-15 stjerner i horisonten på en lang række med samme afstand imellem??? – ups det var ikke stjerner, de flyttede sig og gik ret hurtigt ud. Poul kunne næste dag forklare fænomenet – opsendelse af Starlink-satelitter til at dække jordkloden med wifi. Det var solen, der reflekteredes i satelitterne. Senere ville de blive spredt mere.
Efter en meget rullende nat med svage vinde nærmede vi os Soller, om ikke udhvilede så dog friske. Og sikke en fantastisk smuk ø og spektakulær indsejling til den naturllge havn. Vel indenfor lagde vi anker på 8 m vand.
I Catalonien er Skt. Hans (de kalder det Sant Juan) normalt årets største fest med bål på stranden, masser af fyrværkeri og kanonslag (de havde varmet op i Badalona i flere dage), men der blev lukket på stranden i år på grund af Corona. Det gjorde der også i Port de Sóller, og der var heller ikke noget fyrværkeri. Men heller ikke så mange mennesker.
Dagen efter nød vi livet for anker. Vi var en tur i land og kigge på Hotel Marina, hvor jeg var på ferie med mine forældre for 40 år siden. Vi fik en is og tog tilbage og badede fra båden.
Torsdag gik vi til Sóller og kiggede på byen. Den havde samme provinsby-stil over sig som en dansk provinskøbstad, her tænker jeg på byens størrelse, husenes størrelsesfordeling, torv, handelsgade osv. Derudover er der selvfølgelig ikke meget dansk over Sóller.
Både Picasso-salen ved jernbanestationen, museet og kirken var lukkede, men vi spiste en fantastisk frokost på Bar Molino, en restaurant med gode anmeldelser 600 m væk fra centrum, det var helt bestemt både spadsereturen og pengene værd (og betalbart).
Den gamle sporvogn mellem Port de Sóller og Sóller startede netop denne dag med at køre igen efter Coronastoppet, så vi kørte med den tilbage til havnen. Konduktøren var meget påpasselig med at sørge for, at vi havde maske på og sprittede af, og det er helt fint, hellere for meget end for lidt, og i al offentlig transport er maske påbudt.
I det hele taget begynder der at komme mere liv i byen, flere gæster og flere både, så det mærkes at Spanien er gået til ny normal.
Fredag var dasedag, og så var vi klar til næste stræk, som endte med at blive hele vejen til Sardinien.