Inspireret af andre, der holdt fredagsbar via online møder inviterede jeg til fødselsdagkage. Alle skulle dog selv sørge for kagen.
Jeg havde fået fint bageudstyr i julegave, så selv om der var fine kager i supermarkedet, skulle det være en hjemmelavet fødselsdagskage. Og der skulle bruges masser af fløde. Det lykkedes dog ikke at få fløde i første forsøg, hylderne var simpelthen tomme.
Heldigvis var der kommet en enkelt portion næste formiddag, så det lykkedes at lave en fin kage. Det var rigtig hyggeligt at ses online, når vi nu ikke kunne være fysisk sammen.