Tilbage igen fik vi bragt båden tilbage til at være to og fyldt vandtanken op. Derefter tog vi afsted mod Itéa, hvorfra det skulle være muligt at komme op og se Delfi, hvor oraklet holdt til i oldtiden.
Det var stort set magsvejr hele vejen, så vi fik endda lavet reset af og seatrial af selvstyrer inden vi gik i havn. Selvstyreren har længe slingret meget på kursen, når den gik i navigationsmode. Det så ud til at det hjalp. Vi nåede også en dukkert. Der var god plads i havnen da vi kom ind ved 1830 tiden, dog umiddelbart hverken strøm eller vand, men med solpaneler, generator og fuld vandtank kan vi holde den gående mange dage.
Byen er velfungerende og Poul gik en tur med hunden og kom hjem med en meget lækker kage til mig. Der var et stort konditori med alskens lækre kager. Så vi besluttede at blive et par dage.
Det var en god beslutning, Så blev der også lidt ro på til diverse projekter og undersøgelse af transportmuligheder til Delfi. Vi fandt busstationen – en lille ”butik” ved siden af konditoriet – og fik bekræftet at den bus jeg havde fundet på nettet, faktisk gik, så onsdag stod den på Delfi.
KTEL er det græske busselskab. Bussen fra Itea til Delfi er en del af en længere rute, der køres i en langtursbus med aircondition. Forvent at den kører nogenlunde til tiden. Billetter kan købes på busstationen (kort eller kontanter) eller hos chaufføren (kontanter), evt. også online.
Vi havde en fin bustur til Delfi. Fra busstationen i Delfi var der ikke ret langt til det arkæologiske museum, hvorfra turen også går til udgravningerne. Enormt mange flotte ting og skulpturer i museet og et mere intenst arkæologisk sted end Olympia. Hvis du kommer der, så snyd ikke dig selv for turen op til stadion – forbi det delvist bevarede teater og følg skiltene. Det er imponerende at have anlagt et stadion på det sted.
Vi begyndte at søge efter vinterpladser og sendte nogle forespørgsler afsted. I virkeligheden var det mest den periode, hvor vi skulle på land, der skulle fastlægges. Der var formentlig plads i de havne, vi kunne tænke os at være i og perioden var ikke så lang og formentlig delt i to, da planen var at tage hjem 2-3 måneder, da vi ikke havde set børnebørnene om sommeren pga. Corona. Men nu ville vi se, hvad der kom tilbage af tilbud.
Det var også store klippe dag – både Poul og Chanel kom under saksen.
Fredag tog vi et medvindspust ud af Korinterhavet og og kom efter en lang men dejlig sejlads til Mesolongi, hvor vi kastede anker i havnebassinet. 3 sømil før kanalen ind til Mesolongi døde vinden, og i løbet af 10 min havde vi 6 m/s imod i stedet.
Dagen efter sejlede vi i gummibåden forbi en dansk båd, Gipsy, på vej ind til marinaen, hvor vi ville undersøge, om vi kunne få strøm og vand. Vi skulle have vasket tøj. Der var lukket både lørdag og søndag, så vi sejlede tilbage til Thistle, startede generatoren og satte en tøjvask over og gjorde klar til at servere kaffe for Luc og Bente fra Gipsy, inden de sejlede videre mod Korinth. Vi havde et par hyggelige timer.
Da de var taget afsted, sejlede vi ind til bykajen og fik vand på og fik købt ind. Da det var weekend, var der heller ingen der ville tage mod havnepenge, så det blev billigt. Vi valgte dog midt på aftenen at sejle ud for anker igen, da der var lidt for meget fest på restauranterne.
De næste par dage hyggede vi os i Mesolongi med lidt småprojekter og ture i byen.
Over middag tirsdag fik vi pludselig lyst til at flytte os, mens der stadig var østenvind. Så vi lettede anker og sejlede med vinden vestpå og blev enige om at sejle nordpå, selv om Itaka havde været med i overvejelserne. Vi kastede anker ved en bred bugt dannet af deltaet fra floden Akheloos. Der var lidt læ fra øst og vinden ville aftage og dreje rundt om aftenen og gå i øst igen om natten.