Vores nuværende båd er købt som både langturs- og bobåd.
Vi havde kigget på både et stykke tid (se afsnit om valg af bobåd), men pludselig var hun der. Til salg i centrum af London i St. Katherines Dock. Ejet af et amerikansk par, Ed og Kathy, der havde købt hende i England i 1998 og havde boet ombord det meste af tiden siden. I den periode havde de sejlet rundt i Europa. Lige det vi også drømte om at gøre på et tidspunkt. Nu var de på vej tilbage til et liv i USA.
Vi aftalte pris før jul og 1. januar 2010 fløj vi til London for at se på drømmeskibet. Hun levede op til forventningerne fra billederne og vi slog til, da vi endeligt havde fået finansieringen på plads.
Januar var ikke det bedste tidspunkt at sejle en båd hjem fra London på, så vi blev enige med parret om, at de blev boende ombord til midt i marts, hvor vi i en forlænget påskeferie ville komme og overtage hende.
Så 18. marts 2010, en uge før påske, tog vi, med sommerfugle i maven, igen til London for at sejle vores drømmebåd hjem. Denne gang på en enkeltbillet med ekstra kufferter. Der skulle jo være plads til både sejlertøj og gummistøvler og alt muligt andet. Vi har sejlet i mange år, men aldrig i tidevandsområder og aldrig på Vesterhavet. Vi havde forberedt os så godt vi kunne hjemmefra og håbede at 14 dage ville være nok til at få en rolig periode til at sejle over i.
Dagen efter mødte vi op i South Dock. Her var Kathy og Ed sejlet hen med Thiste. I South Dock havde de en kran, så vi kunne få Thistle op af vandet og besigtige bunden. Det skal man vel…
Der var ikke noget at kommentere på, så hun blev søsat igen og de endelige papirer underskrevet og båden overdraget.
Ed havde brugt vinteren på at lave en manual over båden, hvilket var en fantastisk hjælp. Der var tonsvis af værktøj, reservedele og andet bådtilbehør ombord. Vi brugte et par dage på at gennemgik det hele i ro og mag. Vi fik sat en stor kortplotter, som vi havde medbragt hjemmefra, op i cockpittet og fik den til at snakke sammen med styresystemet ombord. Den indkøbte AIS modtager fik vi dog ikke til at virke.
Vi fik også fyldt skabene op med madvarer, så nu var vi ved at være klar til, med bævende hjerte, at tage afsted. Man kan kun komme ud af havnen i nogle timer omkring højvande, så meget tidligt mandag morgen blev vi sluset ud og startede den spændende tur hjemad.
