Vi fandt en overnatningspads sidst på dagen nær Townswille.
Næste formiddag fik vi købt ind og kørte lidt sydpå til en naturcampingplads. Vi ville bruge lidt tid på vores blog og billeder, så vi er klar til at lægge en masse op, når vi finder noget wifi.
Det var et flot sted med små søer og flotte åkander, der var kun et problem – vi var alene. Og dog – vi boede sammen med nogle meget store tyre. Og selv om de virkede rolige nok valgte vi alligevel at flytte os til en anden plads tæt på.
Her var der til gengæld flere campister, både langtids vintercampister sydfra og kortere ophold som os.
Det var på en sukkerrørsfarm, hvor de har lavet en plads ned mod en vandingskanal med vand og strøm, ellers ikke noget.
Her var stille og fredeligt, der var aftenkomsammen om bålplads og grill om aftenen, det var rigtig hyggeligt.
Dag 2 besluttede vi at blive til dagen efter. Et ægtepar passer pladsen for ejeren, og de kom med bøger om sukkerrørsdyrkning og med frisk pow pow og græskar. Manden tog os ud på sukkerrørs sightseeing, det var meget interessant.
Aftenen før så vi på afstand, hvordan de brændte sukkerrørene af for at fjerne blade og evt ukrudt, som bare fylder op og ikke skal bruges, således at de nu var klar til at blive høstet.
Nu så vi dem så blive høstet. Det foregår med moderne maskiner, der skærer og snitter rørene og læsse dem op i små togvogne, der er kørt op på en lastbil, som kører sammen med høstmaskinen. Når vognene er fulde sættes de tilbage på skinnerne og så kan de køres til sukkerfabrikken, når der er tilstrækkelig mange fyldte vogne.
Høsten foregår en gang om året og høsttiden strækker sig fra april til december. Sukkerrørene kræver meget vand, så der kunstvandes med store slanger i små vandingskanaler mellem hver række sukkerrør. Rørene kan skæres ned fire gange, derefter plantes de på ny.
Vi fik lov at smage et stykke sukkerrør, man tygger fibrene og spytter dem ud bagefter. Det var som at spise sukkervand, meget sødt.
Efter endnu en dejlig aften var vi klar til at tage afsked og køre videre.