Bade og slappe af – vi er i Grækenland… Vi tog ind til Vliho for at hilse på Vicky og for at få svar på en lang række spørgsmål. Solpanelerne var kommet så dem ville vi tage med ud til båden senere. Vi skulle betale 5€ fordi fragtmanden ikke ville køre dem helt til Vliho, så Vickys mand, Ruairi, havde hentet dem i Nidri. Super service, som vi naturligvis gerne betalte lidt for.
Den dyre champagne fra champagnesmagningen i Frankrig var lagt på køl allerede lørdag, men vi var for trætte efter turen til Port Poilce. Nu blev den åbnet og nydt. Vi havde nået vores drømmes mål, vi var kommet til Grækenland. Derefter tog vi ind igen for at spise aftensmad i klubben. Det var fin mad, vi fik, ikke specielt græsk men udmærket.
Det virkede som om det mest var englændere der var der, men det stemte jo også meget godt med, at det var et irsk sejlerpar, der havde dannet klubben, og med at det var en engelsk båd ,der havde fortalt os om klubben. Den er helt sikkert velkendt i den engelske pendant til FTLF.
Mens vi spiste, slog vinden om og der blev pludselig ret kraftig pålandsvind. Så vi opgav at få solpanelerne med ud, og ville hente dem næste dag i stedet.
Mandag formiddag tog vi ind og hentede solpanelerne og betalte for afhentningen. De næste dage gik med at afmontere de gamle solpaneler og slås med vores generator, som ikke ville starte. Efterhånden kom Poul frem til at det var olietryksmåleren der ikke virkede. Han fik den dog endelig i gang igen og så kunne motoren starte, til gengæld kørte den meget ujævnt. Vi fik planlagt at vi kunne komme ind til kaj i Vliho torsdag og få diesel på og få besøg af en mekaniker, der kunne hjælpe os med generatoren.
Torsdag sejlede vi ind til kajen sidst på formiddagen og fik hjælp til at lægge til med hækken ind mod kajen. Det var første gang vi prøvede det, så det var dejligt med hjælp.
Pakken med de øvrige dele til montering af solpanelerne og andet godt kom sidst på dagen, så den fik vi ombord. Vi fik også diesel på, der kom en lille tankvogn helt hen til båden, så det var meget nemt.
Fredag fik vi vasket tøj og havde besøg af mekanikeren, der løste problemet med et nyt dieselfilter. Vi havde ikke nogen til generatoren, så vi købte et ekstra, så vi havde et på lager.
Desværre havde vi også fået en gammel fortøjningsline i skruen. Det var ikke noget problem for Ruairi. Iført dykkerbriller og med en kniv i hånden, forsvandt han under båden – tiden gik, vi var helt bekymrede, efter langt over et minut kom han op igen og problemet var løst. Vi var dybt imponerede, men han sagde at han var fridykker og havde været meget bedre!
Næste dag sejlede vi ud på ankerpladsen igen og gik i gang med at få installeret solpanelerne. Det indebar en indkøbstur til Nidri Marine, som vi efterhånden havde frekventeret mange gange. På vejen ud fik vi øje på Dannebrog på en båd på et værft inde på land. Det måtte undersøges nærmere. Så på vejen hjem stoppede vi ved værftet og gik i land. Det viste sig at være Carsten og Judi i motorbåden Dream, der normalt var i Grækenland to gange om året for at sejle i en måned eller to, mange har båd i Grækenland på den måde. De var endelig kommet til Grækenland efter at forårsturen ikke var blevet til noget på grund af corona. De ventede på at få båden i vandet og vi aftalte at mødes, når vi var klar til at forlade Vliho bugten.