En langturssejlerbåd forliste sommeren 2019 i Stillehavet. Besætningen måtte sende mayday og gå i redningsflåden, men blev heldigvis reddet af andre sejlere i området. Deres fortælling om forliset og deres forberedelser til det der aldrig må ske, men alligevel skete, har inspireret os (og helt sikkert mange andre) til at se på vores egen sikkerhed. I Danmark har vi aldrig haft en redningsflåde, vi har som regel sejlet kystnært og i trafikerede farvande og ikke tænkt det som nødvendigt. Da vi på dette tidspunkt var på vej til Middelhavet, som vi havde tænkt at krydse over længere stræk, blev vi enige om at vi måtte have en redningsflåde. Vi snakkede også situationen igennem og fandt ud af at vi ud over redningsflåden skulle have pakket en grap bag.
Når man køber en redningsflåde, skal man afgøre om den skal være godkendt til kystnært brug eller til oceanbrug (f.eks. over Atlanten). Flåden kan som udgangspunkt være pakket med forskellige ting til brug i en nødsituation. F. eks. nødblus, kniv, søsygetabletter. Det er også muligt at bestille den pakket med udstyr efter eget valg. Men uanset hvad der er pakket indeni, vil der være brug for ekstra ting, som man skal have med sig i farten. Derfor pakkes en taske/pose/beholder som står klar og kan bringes med i flåden, en såkaldt grap bag.
Vi søgte på nettet for at få inspiration til hvad en sådan bag skulle indeholde. Herudfra lavede vi vores liste.
Listen er VORES bedste bud på hvad VI mener der skal i tasken, det er IKKE en facitliste og den er kun TIL INSPIRATION
Listen er beregnet på Middelhavssejlads, hvor vi ikke vil være mere end et døgns sejlads fra land. Skal man over Atlanten, stiller det helt sikkert andre krav.
Mængder til 2 voksne | I grap bag | Redningsflåde | Pakkes i farten |
---|---|---|---|
Førstehjælp og medicin | |||
søsygepiller | x | ||
førstehjælpsudstyr plaster + gasebind | x | ||
smertestillende piller pamol + ibutyl | x | ||
solcreme | x | ||
vaseline | x | ||
termiske tæpper | x | ||
Basal overlevelse | |||
Appelsinvand med sukker 4 x 1/3 l | x | ||
vand 6 x 1/2 l | x | ||
2 poser tørret frugt og nødder | x | ||
håndpumpe | x | ||
øse | x | ||
svampe 2 | x | ||
karklud | x | ||
reparationsklemmer | x | ||
gaffatape + tape der kan klistre vådt | x | ||
kniv | x | x | |
vådservietter | x | ||
plastikposer, helst zip | x | ||
Udstyr til hjælp for redning | |||
bærbar WHF med friske batterier | x | ||
ekstra batterier | x | ||
lommelygte med optræk | x | ||
den gode lommelygte | x | ||
SOS lygte | x | ||
fløjte | x | ||
nødblus (flares) 3 håndholdte + to faldskærm | x | ||
fakkel med udstyr til at udsende morsekode | x | ||
spejl | x | ||
kort med rednings signaler | x | ||
kasteline med ring | x | ||
padler | x | ||
Udstyr til hjælp bagefter | |||
fotokopi af skibspapirer incl. forsikringpapirer | x | ||
kopi af pas | x | ||
pas | x | ||
pung med danske kr og euro samt kreditkort | x | ||
vores punge med kreditkort m.m. | x | ||
Navigations hjælp | |||
blyant og papir | x | ||
kompas | x | ||
telefoner med gps og kort | x | ||
batteribank | x | ||
Personligt udstyr | |||
reservebriller | x | ||
solbriller | x | ||
Kasketter | x | ||
Nøgler til det derhjemme | x |