Oven på turen til Korinth og sidst medicanen var vi ved at være sejltrætte. Der var blevet plads ved hotel broen, hvor der både var strøm og vand, og vi kunne godt få lov til at ligge der nogle dage, så vi flyttede os derhen.
Vi havde et par dejlige afslappende dage og var bl.a. en tur oppe ved Nidris vandfald. Det var en flot tur og vi var stort set de eneste.
Der var ikke så meget vand i faldet, men der var dog stadig åbent i bistroen nedenfor vandfaldet, så vi kunne få passende forplejning efter anstrengelserne.
Da vi ikke kunne blive ved hotelbroen længere, rykkede vi tilbage i bugten igen, hvor vi fejrede Pouls fødselsdag ombord
Efter et par dage i bugten var det ved at være tid at lægge bi for vinteren. Vi havde booket vinterhavn fra lidt ind i oktober i Lefkada Marina og nu sejlede vi derop og fik en fin plads blandt alle de andre vinter- og/eller helårs-fastliggere.
Det var lidt tidligt på vintersæsonen endnu, den startede åbenbart først omkring 1. november, men der kom dog så småt gang i flere aktiviteter. Mange af aktiviteterne foregik på eller omkring Café Porto. Her var kor en gang om ugen mod en lille betaling til korlederen, hvor vi sang enkle flerstemmige arrangementer udenfor i porten, og der kom også gang i Lefkada Bridgeklub, der mødtes 2 aftner om ugen på et af byens hoteller og spillede kort på terrassen.
Vi havde skrevet med et andet dansk par, Lone og Johnny fra La Vie Xtra,som også ville overvintre i Lefkada, de kom sidst i oktober og vi havde nogle hyggelige aftner sammen. Hen sidst i oktober begyndte Coronaen igen at stikke sit grimme fjæs frem og der kom flere og flere restriktioner og forlydender om lock down.
Vi nåede at besøge en restaurant lige før nedlukningen
3. november lukkede Grækenland ned igen. Kor stoppede, kortspil stoppede, og vi måtte ikke besøge hinanden på bådene. Nedlukningen blev varslet et par dage i forvejen og vi nåede et sidste restaurant besøg sammen med Lone og Johnny.
Efter nedlukningen sneg vi os ud i mørket og mødtes endnu et par gange med Lone og Johnny inden vi skulle afsted mod Nidri.
Og ellers hyggede vi os ombord og glædede os til at komme hjem til børn og børnebørn.
Vi skulle have været på land i slutningen af november, til Athen og lege turister og så med fly hjem d. 6 december, men hen mod midten af november fik vi pludselig at vide at vores fly fra Amsterdam til Danmark var aflyst og ombooket til et der afgik før flyet fra Athen ankom, så det duede jo ikke. Turistturen i Athen var ligesom ikke så interessant længere så vi kom med den sidste afgang, 23. november, hvor vi kunne komme hele vejen til Danmark på én dag. Til gengæld skulle vi flyve kl 7 om morgenen. Vi fik organiseret, at vi kunne komme på land i Nidri d. 18. november og fik, efter indhentning af skriftlig kontrakt fra værftet i Nidri, tilladelse til at sejle de knapt 10 sømil sydpå. Nedlukningen betød også, at al fritidssejlads var forbudt.
Landsætningen foregik meget professionelt og efter at have brugt nogle dage på aftaler om lakering ind- og udvendigt og reparation af skaderne fra nærkontakten med en anden båd under medicanen, samt på klargøring og oprydning hertil, var vi klar til at tage mod Athen d. 22. november med planlagt retur i begyndelsen af marts.
