Lige før tunnelen på Canal de l’Aisne à la Marne sejlede vi forbi noget, der lignede et sommerland for mindre børn. Vi undersøgte det på nettet, det var et sted der hed Grinyland, og det lød som det helt rigtige sted for en småbørnsfamilie.
Så lørdag morgen pakkede Sine og Thomas taskerne og tog afsted sammen med børnene. Det var en kæmpesucces og de var først klar til at komme tilbage til aftensmad. Vi andre kunne så til gengæld sejle igennem hele dagen, så det blev til nogle sluser og nogle km. Vi standsede i Châlons-en-Champagne, en hyggelig havn, hvor der ikke var ledige pladser, men vi fik lov til at ligge udenpå en Peniche.
Châlons-en-Champagne er første sted vi har set en pumpe til affaldsvand. Det så dog ikke ud til at blve taget så alvorligt, da adgangen var spærret af både. Havnen tilbyder sig også som vinterhavn og det gav anledning til at vi begyndte at snakke lidt om hvad planer vi egentlig havde. Inden afgang hjemmefra havde vi spøgt med at det kunne jo være at vi skulle overvintre i Paris. Nu var vi sejlet uden om Paris og sejlsæsonen er lang endnu, så vi fandt ud af at vi egentlig gerne ville helt til Middelhavet.
Søndag sejlede vi videre ad kanalen og endte med at ligge ved en øde kaj ved en gammel nedlagt fabrik eller hvad det nu var. Det var mange år siden der havde været aktivitet der, det har vi set en del af efterhånden.
Mandag sejlede vi så videre mod Vitry-le-François, hvor vi drejede til højre og ind på Canal entre Champagne et Bourgogne og frem til en holdeplads med vand og strøm nær byen Orconte.
Tirsdag morgen tog vi afsked med Aksel, blev kørt til toget mod Paris, hvor han skulle flyve til Manilla. Resten af familien skulle først hjem fredag.
Vejret var blevet varmere og de lovede hedebølge (40+ grader) de næste dage. Det gjorde det sværere at sove ordentligt om natten for både børn og voksne, og trætheden var begyndt at gnave. Og hvordan overlever man 42 grader i skyggen? Er det bedre at køre mod DK i en airconditioneret bil? Der blev indkaldt til ”Familieråd” Rådet besluttede, at familien blev ombord, Sine gik ned og sov til middag sammen med Leonora, og vi blev liggende, hvor vi var, med adgang til vand og strøm og skygge fra midt på eftermiddagen, så vi kunne køle os med at bade i kanalen eller under den kolde bruser, og båden blev kølet lidt af inden natten.
Det var en god beslutning. Vi havde nogle dejlige dage hvor vi badede, hyggede og stønnede, og det gik faktisk forbavsende godt med de 40+ grader.