Forfatter: ElseLyhne

Vi startede tidligt lørdag morgen med kurs mod Carloforte på Sardinien.

Mallorcas nordvestkyst er meget flot med høje klipper og mange huler. Der var mange ude at sejle og fiske, også i små joller, der er lidt svære at se, men radar hjælper

Klar af Mallorca var der ikke flere skibe tilbage, men en del fiskeflag de første mange sm.

Vi observeret en fisk eller hval, der plaskede 3 gange i vandet. Afstanden var for stor til at kunne identificere hvad det var.

Vores hund, Chanel, har efterhånden holdt sig 24 timer og skal lave pøller (hun ryster, det er et sikkert tegn) – det er ikke let at få hende overbevist om at hun skal skide på dækket, men en dyrlæge fortalte engang, at det ikke er farligt, hunden skal nok aflevere hvad den skal, når den ikke kan holde sig mere. Ganske rigtigt. Og selvfølgelig fik hun stor, stor ros. Forhåbentlig lærer hun det efterhånden, hun er ret lærenem.

Natten var rolig, vi så ikke andre skibe.

Når vi sejler langt skiftes vi til at holde vagt. Om dagen er der ikke nogen fast opdeling, men natten deler vi op, således at jeg går ned og sover efter aftensmaden og til efter midnat, hvor Poul vækker mig og jeg afløser ham. Jeg tager så vagten indtil ved 5-6 tiden, lidt afhængig af hvor træt jeg er og om Poul selv vågner. Når han har overtaget vagten, går jeg ned og får et par timers søvn mere.

Næste dag så jeg en springende delfin lige ved siden af styrepladsen, den var der kun én gang og så var den væk. Skulle måske lige se, hvad jeg var for en.

Det blev overskyet en overgang, men så blev det solskin igen. Vinden tiltog til 4 m/s – stadig for lidt at sejle på. Vi så et enkelt skib – en olietanker, der passerede os i en afstand af 1/2 sm.

Igen en rolig nat. Næste morgen nærmede vi os Sardinien. Der begyndte at komme enkelte fiskerbåde. dog ikke nogen vi var på kollisionskurs med.

Ved ankomsten til Carloforte blev vi modtaget af havnens personel i en gummibåd, de hjalp os på plads. Vi fortøjede langskibs på den yderste flydebro i den nordlige del af havnen. Vi var trætte i kroppene af for lidt/afbrudt søvn og konstant vipperi. Selv om overfladen på havet er blank i nær vindstille, er den ikke flad, dønningerne kan rulle langt og længe.

Der var lokalt blæsevejr hele dagen ned gennem strædet mellem hovedøen og den lille ø San Pietro, hvor Carloforte ligger.

Det var vores bryllupsdag og vi havde besluttet at gå ud og spise om aftenen. Vi havde fundet et sted, der havde ok anmeldelser og italiensk mad. Det viste sig at de gjorde meget i fisk og skaldyr, men de havde dog også landdyrskød. Nå men vi kastede os ud i fisk og skaldyr – hvem skulle have troet, at det skulle ske for os, der ikke er så meget for fisk. Det smagte fantastisk.

Da vi kommet hjem igen og var ved at gå i seng lød der brag rundt omkring – det viste sig at være ude fra ydermolen, der var stort fyrværkeri lidt i 23, vi lå så absolut i førsteposition – heldigvis var der et stykke derud, ellers er fyrværkeri og både jo ikke den bedste cocktail. Men vinden bar fra, så det var bare at nyde det, det var fantastisk flot. Tænk at de sådan fejrede os på vores bryllupsdag 🙂 🙂

Endelig fri. Vi sagde farvel til sejlerne på broen,  checkede ud på havnekontoret og fik fendere og fortøjninger af vejen. Og så sejlede vi ud af havnen for sidste gang med kurs mod Port de Sóller på Mallorca

Jeg så en delfin ca. 2 timer efter start, den dukkede op 2 m fra båden, men forsvandt i dybet igen. Jeg så også noget halvstort 50-100 m væk, delfiner eller muligvis fisk der sprang op af vandet, måske jaget af hvaler?

Om natten var der morild eller selvlysende dyr i vandet, bl.a. noget goblelignende der lyste hele vejen langs med skibet. Desværre lå telefonen nede hos Poul der sov, så vi fik ikke billeder.

Jeg observerede 10-15 stjerner i horisonten på en lang række med samme afstand imellem??? – ups det var ikke stjerner, de flyttede sig og gik ret hurtigt ud. Poul kunne næste dag forklare fænomenet – opsendelse af Starlink-satelitter til at dække jordkloden med wifi. Det var solen, der reflekteredes i satelitterne. Senere ville de blive spredt mere.

Efter en meget rullende nat med svage vinde nærmede vi os Soller, om ikke udhvilede så dog friske. Og sikke en fantastisk smuk ø og spektakulær indsejling til den naturllge havn. Vel indenfor lagde vi anker på 8 m vand.

I Catalonien er Skt. Hans (de kalder det Sant Juan) normalt årets største fest med bål på stranden, masser af fyrværkeri og kanonslag (de havde varmet op i Badalona i flere dage), men der blev lukket på stranden i år på grund af Corona. Det gjorde der også i Port de Sóller, og der var heller ikke noget fyrværkeri.  Men heller ikke så mange mennesker.

Dagen efter nød vi livet for anker. Vi var en tur i land og kigge på Hotel Marina, hvor jeg var på ferie med mine forældre for 40 år siden. Vi fik en is og tog tilbage og badede fra båden.

Torsdag gik vi til Sóller og kiggede på byen. Den havde samme provinsby-stil over sig som en dansk provinskøbstad, her tænker jeg på byens størrelse, husenes størrelsesfordeling, torv, handelsgade osv. Derudover er der selvfølgelig ikke meget dansk over Sóller.

Både Picasso-salen ved jernbanestationen, museet og kirken var lukkede, men vi spiste en fantastisk frokost på Bar Molino, en restaurant med gode anmeldelser 600 m væk fra centrum, det var helt bestemt både spadsereturen og pengene værd (og betalbart).

Den gamle sporvogn mellem Port de Sóller og Sóller startede netop denne dag med at køre igen efter Coronastoppet, så vi kørte med den tilbage til havnen. Konduktøren var meget påpasselig med at sørge for, at vi havde maske på og sprittede af, og det er helt fint, hellere for meget end for lidt, og i al offentlig transport er maske påbudt. 

I det hele taget begynder der at komme mere liv i byen, flere gæster og flere både, så det mærkes at Spanien er gået til ny normal.

Fredag var dasedag, og så var vi klar til næste stræk, som endte med at blive hele vejen til Sardinien.