Forfatter: ElseLyhne

Two Fat Blokes

Hunters Valley er et af Australiens vinområder med en masse små vingårde, der laver fortræffelig vin. Vi fandt en billig campingplads ved en ridebane og søgte på åbne vingårde og ture. Ret hurtigt fandt vi et firma med forskellige ture, excellent karakter på Tripadviser og opsamling på ens adresse, så man man smage vin uden at skulle køre bil bagefter. Desværre var næste dags halvdagsture udsolgt og der var lige præcis 2 pladser tilbage på deres billigste (men ikke billige) heldagstur. Dem købte vi.

Næste dag blev vi hentet ved campingpladsen og sammen med et ungt par fra Sydney og 9 damer til polterabend weekend kørte vi rundt til 5 vingårde, flere klassificerede med 5 stjerner, og et bryggeri. Hvert sted smagte vi 6-7 forskellige gode vine (90-125 kr’s klassen). Typisk først en mousserende, så 2-3 hvide, måske en rosé, 2 røde og 1-2 søde.

Et sted kombineret med forskellige luksuschokolader, hvor vinene var udvalgt til at passe til chokoladen og hvor man skulle smage på vinen før og efter chokoladen, det var forunderligt, hvilken forskel det gjorde på smagen af vinen.

Et andet sted fik vi frokost (gourmet picnic som chaufføren havde medbragt) med vin efter eget valg blandt de vine vi havde smagt. Her hørte vi også mere om, hvordan man holder polterabend – eller rettere weekend – i Australien.

Et tredie sted syv forskellige gourmet oste med 7 forskellige afpassede vine.

Masser af vand, men ingen kaffe, der kunne døve smagsløgene. Det var en spændende oplevelse at få lov at smage alle disse vine, god mad og en god øl til sidst. Men også en lang dag, hvor vi for vores skyld godt kunne have sprunget en eller to vingårde over – men ikke dem med frokost, ost og chokolade.

Man kan komme på hvalture flere steder, vi valgte Port Stephens, hvor der også var kombination med delfinture. Vi havde dog ikke set os godt nok for, da vi to dage før ankomst havde booket på nettet, for der kunne jeg kun finde ture ud at se delfiner på den udvalgte dag.

Port Stephens er et fantastisk natur- og dermed turistområde med hvide strande og klitter, eukalyptusskov og adskillige lystbådehavne.

Vi havde booket to overnatninger og efter ankomsten kørte vi næste dag til Nelson Bay. Her kunne vi se, at der selvfølgelig både var delfinture og kombinerede hval- og delfinture, så vi forsøgte at opgradere den købte tur, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre, da den var købt gennem en agent.

Så vi tog på formiddags-delfinsafari. Det var en dejlig sejltur rundt i bugten på jagt efter delfiner, vi så dog ikke nogen.

Ved tilbagekomsten fik vi udleveret en voucher til en ny tur, de påstod, at det kun skete én gang ud af 100, at de ikke fandt delfiner. Så forsøgte vi endnu engang at opgradere til en hvaltur, det kunne heller ikke lade sig gøre.

I frokostpausen besluttede vi os for at købe en hvaltur næste dag med en stor katamaran sejlbåd og tage på delfintur igen efter frokost. Og denne gang så vi ret hurtigt delfiner. Delfinerne i bugten var øresvin (bottle nosed dolphins). Vi cirklede rundt mellem dem et stykke tid, hvor de bland andet svømmede med os i lang tid, desværre uden at springe.

Så kom der andre turistbåde, og skipper mente vi havde set nok og de andre skulle til. Fair nok. I stedet kom badenettet ned agter og fire ungmøer i nettet hujede og skreg og var næsten lige så stor en attraktion som delfinerne.

Undervejs på turen blev vi ringet op af havneagenten, der havde solgt os hvalturen, hun havde desværre glemt at katamaranen var chartret hele næste dag, så hun tilbød os et par andre ture eller vi kunne få pengene tilbage. Vi valgte det sidste.

Tilbage på campingpladsen besluttede vi dog at tage en hvaltur næste formiddag, og nu vidste vi jo lidt mere om hvilke firmaer, der var at vælge imellem. Så vi købte en tur på nettet og fik set både springende pukkelhvaler og almindelig delfin. Fantastisk.

Vi fandt en campingplads i byen, som var helt anderledes end Gold Cost, sådan næsten westernagtig. Vi gik en lang tur ud til Australiens østligste punkt og fyrtårnet højt oppe på skrænten. Undervejs så vi blåst fra hvalerne i det fjerne. På dette tidspunkt er hvalerne på vej sydpå til Antarktis igen efter at have ynglet længere nordpå indenfor Great Barrier Reef.

To køredage venter forude, vi er på vej til Port Stephens. Undervejs overnatter vi ved en golfklub, der tilbyder overnatning på deres areal, endda gratis.

Efter Brisbane kørte vi videre til Gold Cost. Planen var at fornemme stedet, stoppe ved Surfers Paradise og spise frokost og se lidt på surferne før vi kørte videre. Det blev imidlertid kun til 10 min, for vi fandt ikke en parkeringsplads, vi rigtig kunne være på. 8,5 m længde rager godt bagud i de fleste parkeringsbåse. Og vores tanker om, at det ikke var et sted vi ville bruge flere dage på, viste sig helt rigtig.

Næste stop skulle have været Lamington Nationalpark, hvor der også var en naturcamping, men der var ikke plads før næste aften. Så vi fik reserveret plads til dagen efter og fandt et dejligt sted på vejen med bush stemning (hver plads sit bål). Igen havde vi ikke noget brænde, så vi nøjedes med at glæde os over de andres.

Vejen op til nationalparken var smal, ensporet mange steder, snoet og gik opad, så Poul fik studeret instruktionsbogen for at finde ud af hvordan man gearer ned på en bil med automatgear, så vi var klar til en nedtur uden glohede bremser.

Nationalparken var spændende, det er subtropisk regnskov og vi gik en smuk tur igennem den ned for at se et vandfald og en flod.

Det var koldt om aftenen og om natten, så dunjakken kom frem til aften, og vi gjorde brug af den ekstra dyne om natten.

Næste morgen spiste vi morgenmad og kørte tidligt for at undgå for mange modkørende og satte kurs mod Byron Bay.

Næste dag kørte vi til Brisbane. Vi havde planlagt 2 nætter på en plads 4 km fra centrum med gratis wifi på én enhed, men da vi nåede frem faldt vi for “betal for mindst 3 nætter og få en ekstra enhed på wifi”. Man kan jo få internet-abstinenser. Vi var også laaangt bagud med vores blog.

Vi havde således 2 hele dage i Brisbane. Den første brugte vi på Queensland Museum, som er et primært naturhistorisk museum med forskellige faste og midlertidige udstillinger.

Vi så en udstilling om romerrigets gladatorer – på højde med Moesgaards, selv om Poul nu mente at Moesgaards var bedre.

Vi så dinosaur-skeletter og megafauna-skeletter fra en tid før Australiens centrale dele udtørrede. Dengang for 60.000 år siden lignede dyrene dem vi kender i dag, men de var en del større. Vi så også udstoppede eksemplarer af nulevende dyr, fisk og fugle, det var fint lavet og interessant at se og få sat navn på nogle af de levende skabninger, vi havde set tidligere. 

Vi så også lidt af byen og dens dyr og nåede en tur i Brisbane City Botanic Garden og ud for at se byens lys, inden vi trætte fandt bussen hjem.

Det var en lidt blæsende dag, og vi snakkede om, at vi skulle have haft rullet solsejlet ind, inden vi tog afsted om morgenen. Ganske rigtigt og ærgerligt – da vi kom tilbage, var det flænget 30 cm, hen til første overliggerstang. Vi fik det rullet ind og brugte natten til at ærgre os og udtænke reparationsmuligheder.

Næste dag tog vi ind til byen igen og tog med en turistbåd på floden. Det var en flot og interessant tur, desværre var det lidt svært at høre og forstå guiden, til gengæld havde vi fået udleveret et kort, hvor de forskellige ting var beskrevet, og der var indsat historiske billeder, så det gik alligevel.

Tilbage ved udgangspunktet tog vi hjemad for at spise sen frokost og se, om vi kunne gøre noget ved flængen i solsejlet. Vi endte hos BCF (boat, camping and fishing), hvor vi fandt repair kits til hhv. telte (bomuld) og luftmadrasser (nylon). Begge kits indeholdt både nål og solid tråd samt lim og stof. Solsejlet mindede mest om nylon, det blev repareret så godt vi evnede, så nu er vi spændte på, om det holder og hvad Apollo siger til det.