Forfatter: ElseLyhne

Frankland Island Tours

Igen blev vi afhentet ved hotellet og denne gang kørt syd for Cairns til en krokodillefyldt flod, hvor vi gik ombord på en stor motorbåd. Først sejlede vi ned ad floden, mens vi spejdede efter krokodiller, uden dog at se nogen. Derefter kom vi ud på det åbne hav hvor kursen blev sat mod Franklin Islands som er en øgruppe med fem ubeboede små koral-øer, fredede og med restriktioner på kommercielle besøg.

Vi var de eneste der var på øerne. Vi blev sat i land på den nordligste ø, og først gik vi en tur øen rundt i koralsandet og gennem regnskoven tværs over øen. Under kyndig vejledning af en marinbiolog, der viste og fortalte om koralerne og om dyrelivet der. Blandt andet, at det ikke er korallerne der har farve i sig selv , men alger inde i korallen, der giver farve. 90 % af korallernes energiforbrug kommer fra disse alger men hvis vandet bliver for varmt smider korallerne algerne ud, for at køle sig ned og overleve. Det er imidlertid valg mellem pest eller kolera, for uden algerne kan de ikke overleve i længere tid. Hvis vandtemperaturen falder igen inden for tre uger kan de stadig nå at få algerne ind igen og regenerere, ellers dør de.

Tibage ved udgangspunktet var det tid til badetøj og snorkel. Man kunne låne udstyr, vi havde dog selv med. Der var snorkeltur for alle – fra erfarne til dem der ikke kunne svømme. Vi blev guidet hen over flotte koralrev, der var en lille ledsagejolle, der holdt øje med at ingen kom i problemer eller kom for langt væk, det var meget betryggende for der var lidt strøm og store dønninger.

Vel på land igen var der dækket op ved bord-bænke sæt til tropisk frokost. Huh, hvor var det lækkert. Efter frokost kunne man vælge mellem den avancerede snorkeltur og en tur i en glasbundsbåd. Vi valgte den sidste og fik en flot tur hen over store koralrev.

Samlet igen gik turen tilbage over havet og op ad floden – stadig ingen krokodiller.

Firmaet kan anbefales – meget velorganiseret og kompetent. Og med en meget erfaren guide, der har som udgangspunkt, at dette skal være en fantastisk dag i paradis for alle gæsterne.

Down Under Tours

Vi blev afhentet på hotellet og ved næste gadehjørne fortalte guiden, at i det træ vi kørte forbi, hang der Flying Foxes som fløj ud hver aften. Vi havde faktisk set dem fra vores balkon og havde diskuteret hvilke fugle det var og om det kunne være flagermus.

Tjabukai Aboriginal Cultural Park

Efter at have fået den rette ansigtsmaling blev vi introduceret til regnskovens spisekammer og deres jordovn, derefter fik vi lov til at prøve kastepil og boomerang, vi fik et indblik i deres skabelsesberetning og illustration af deres musikinstrumenter og endelig en danseforestilling. Spændende sted og tankevækkende. Desværre er der jo ingen af de oprindelige beboere, der har haft det let, efter at de hvide har indtaget deres land, det være sig indianere, aboriginere og for den sags skyld grønlændere.

Rainforrest skyrail

En tur på 45 min i svævebane hen over det regnskovsdækkede bjerg er lidt specielt og flot. Der var mulighed for at komme af 2 gange undervejs for at gå til specielt flotte steder. Bl.a udsigt til et stort vandfald (Trollhättan x 2) som i regntiden danner så meget vandstøv, at der står regnbuer over vandfaldet, og netop regnbuen indgår i aboriginernes skabelsesberetning.

Kuranda

Kuranda var lidt skuffende/kedelig, måske fordi vi ikke havde fået læst om byen, inden vi kom der. Vi fik en rigtig ”turistfrokost”, hvilket fik os til – igen – at reflektere over hvordan man undgår turistfælderne.

Der var ikke mindre end to markeder – de siger os ikke så meget – og en sommerfuglezoo og en koalazoo som vi ikke nåede hen til. Faktisk var der også en flodbåd, vi kunne være kommet på en tur med, det så vi først, da vi skulle med toget. Der kunne vi ellers nok have brugt lidt tid.

Kuranda Scenic Rail

Der var pladsbilletter til toget, så afgangstidspunktet var fastlagt på forhånd. Det var en tur i gamle trævogne, dog med polstrede sæder. Turen gik ned ad bjerget på den modsatte side af floden og vandfaldet, og igen var der indlagt fotostop. Det var en flot tur der også vidnede om ingeniørkunsten i jernbanernes barndom med broer og tunneller, der er skabt for menneskedens fremme, men ikke uden menneskelige omkostninger.

Vi gik de 4 ½ km ud langs Esplanaden og på tværs op til Botanisk Have.

Der var bl.a. en afdeling med mange ”Papirbarktræer”og en med bambus.

Papirbarktræerne hedder sådan, fordi deres bark kan rives af i store flager og bruges f.eks. som indpakning, hvilket bl.a. aboriginerne har gjort.

Turen førte også forbi en sø, hvor der var et par pelikaner.

Vi spiste en udmærket frokost i havens Cafe og tog bussen hjem igen sidst på dagen.

Tilfældigt havde vi opdaget, at transitpassagerer i Singapore kan komme på en gratis tur ud i Singapore, hvis man har mere end 5 timer til næste afgang.

Så vi fandt stedet, hvor vi skulle melde os, og kom med på sidste aftentur. Det var velorganiseret med visa-ansøgning på stedet, samlet indrejse og ud i en ventende bus. Fantastisk tur ind til Singapore med guide og to stop,

et ved havnefronten, hvor vi så den berømte løve

samt lasershow på nogle spektakulære bygninger:

Det andet i Marine Garden med levende kunstige træer.

Her var koncert med lysshow i træerne.

Stor oplevelse, der varmt kan anbefales. Tilbage til lufthavnen til ny paskontrol og sikkerhedstjek, lidt aftensmad, inden afgang kl. 01.10 – denne gang viste det sig ganske fornuftigt, om bord på flyet fik vi et glas drikkelse, og så forventedes man at sove. Vi fløj med Silk Air til Cairns. Igen var der puder og tæpper, men kvaliteten af servering, inventar m.v. kunne langt fra måle sig med Singapore air selv om det er et datterselskab heraf. Igen blev der serveret morgenmad før landing og så var vi endelig i Australien, godt trætte. Vi fandt hotellet, fik sat baggagen af og skiftet til lettere beklædning,

og så gik vi lidt ned langs vandet til havnen,

hvor vi fik en god frokost før vi returnerede til hotellet og fik vores værelser og en velfortjent lur.

Så kom vi afsted. Vi har styr på vaccinationer, internationale kørekort, visa, billetter, powerbanks og tæpper og puder, for hvordan mon det er at flyve så langt? 1½ time til Frankfurt, 12½ time til Singapore, 9 timer i Singapore og derefter 6 timer til Cairns. Vi er jo nødt til at sove undervejs. Og får man udleveret tæpper eller andet? Og hvad med strøm til den uundværlige underholdning?

Første step var togturen til Københavns lufthavn, afgang før middag fra Aarhus H.

Den forløb heldigvis uden problemer så vi havde god tid i lufthavnen. Det viste sig at være godt for to lidt rejsestressede mennesker, for det viste sig at check-in ikke virkede – et eller andet ved Pouls billet eller visa manglede. Så hen i Check-in supporten.Her fik Poul kun billetter til Singapore :o) Supporteren mente dog ikke det var noget problem, det skulle de nok fikse i Singapore… og bagagen blev jo tjekket ind hele vejen. I bagagekøen var damen der af samme opfattelse. Så vi tog en dyb indånding og tænkte at de forhåbentlig havde ret.

Vi fandt lidt italiensk frokost/aftensmad i lufthavnen, så vi ikke skulle gå sultne i seng, og endelig var det tid til at gå til gaten.

Første del var med Lufthansa til Frankfurt kl. lidt i 19.

Derefter med Singapore Airlines til Singapore kl 22. I gaten blev Poul kaldt op og så fik han den sidste manglende billet, puh ha. På turen var der både puder og tæpper, masser af underholdning på skærm i ryglænet foran og usb-stik til opladning. Snacks og drinks efter vi var kommet i luften, 3 retters dinner lidt senere, og vi kunne bare sige til, hvis vi manglede noget. Efterhånden faldt der ro over gemytterne, og vi fik noget søvn inden der blev serveret morgencomplet 1 1/2 time før Singapore.