Forfatter: ElseLyhne

Den tidligere landsby, Vreeswijk, var placeret ved Lek-floden, nær hvor den krydses af Merwede-kanalen. Det gamle landsbycenter ved sluserne er blevet bevaret forholdsvis godt.

Den gamle sluse i Wreeswijk siges at være det ældste eksempel på en kammersluse i Europa. Dette var en vigtig nyskabelse, der startede udviklingen af den moderne kanal. Kammerslusen er grundlæggende kendetegnet ved at have to porte, hvor man tidligere kun havde én port, hvilket gjorde slusning både besværligt og farligt. Da Lek desuden normalt var på et lidt højere niveau end kanalen, der førte til Utrecht og i tider med oversvømmelse meget højere, var det med én port ikke muligt at lade både komme ind på eller forlade kanalen uden oversvømmelse af det omkringliggende land. Den ekstra port begrænsede mængden af vand, der skulle lukkes ind, da kun vandniveauet i bassinet skulle hæves.

Vi fandt ud af at vi faktisk ikke var mere end 25 km fra vores første mål Nieuwegein, hvor vi skal møde Nico fra Boatglass.eu, som vi har købt vores termoruder gennem. Vi skal have nyt glas i taglugerne i Nieuwegein og måske også nye kondensfri koøjer i agterskibet, hvis de er klar. Ellers må de vente.

Så efter frokost sejlede vi ad Lek til Nieuwegein og fik en aftale med Nico næste dag.

Nieuwegein er en kommune og by ved floden Lek i den hollandske provins Utrecht. Nieuwegein blev grundlagt den 1. juli 1971 som en planlagt by efter fusionen mellem de tidligere kommuner Jutphaas og Vreeswijk. Den nye by blev bygget til den voksende befolkning i Utrecht, og voksede hurtigt i årtierne efter grundlæggelsen.

Tirsdag fik vi pillet toppen af taglugerne af og afleveret dem til Nico som kom med kage til kaffen. Det var hyggeligt at møde ham og få en snak. Om eftermiddagen var vi på indkøb i det nærliggende supermarked.

Onsdag gik vi en tur i bydelen Vreeswijk, der var simpelthen yndigt med blomsterhaver og grønne træer ned til de gamle sluser og kanaler. Vi var også forbi Museumwerf, der dog ikke var åbent, men man kunne gå rundt på området.

Torsdag cyklede vi til Utrecht og gik en tur i den gamle bydel ved kanalerne. Virkelig charmerende. Domkirken er lidt speciel idet stykket mellem tårnet og den østlige del af kirken er væk. I stedet er der et torv.

Selve cykelturen på 12 km hver vej var også spændende. Holland (eller Nederlandene som det rettelig hedder) er jo et land med masser af kanaler og masser af smukke blomsterhaver (og årstiden er selvfølgelig også den helt rette). Og cykelkultur. I Tyskland cyklede vi på fortovene, og bilerne behandlede cyklister som rådne æg. I Holland er der cykelstier, gerne dobbeltrettede og med hajtænder for bilisterne. Der er styr på hvem der holder tilbage for hvem, og det er oftest bilerne.

Vores famøse GLS-pakke indeholdt ikke det den skulle, da den endelig nåede retur til DK og blev åbnet, så den oprindelige afsender blev kontaktet og fik afsendt resten fra deres leverandør. Da der var styr på det fik vores datter sendt resten afsted. Denne gang ankom pakkerne planmæssigt hos Nico og fredag eftermiddag fik vi vores tagluger igen, nu med nyt fint glas, 2 pakker og – ny gasflaske med 10,5 kg gas. Så nu er der dømt fri bagning igen. Tak til Nico for hjælpen. Vi havde egentlig forstået, at vi kunne bytte vores danske letvægtsflasker i Holland, men det var åbenbart ikke tilfældet længere.

Resten af fredag og lørdag morgen fik vi lagt billeder på nettet og opdateret bloggen. Der var internet i havnen, men kun på terrassen ved klubhuset. Lørdag middag sagde vi farvel til Nieuwegein.

Rhinen udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper. Floden danner grænse mellem Schweiz og Østrig, mellem Schweiz og Liechtenstein og mellem Schweiz og Østrig, inden den løber ud i Bodensee, hvor den danner grænsen mellem Schweiz og Tyskland. Nord for Basel danner Rhinen grænsen mellem Frankrig og Tyskland indtil et punkt sydvest for Karlsruhe, hvorfra Rhinen løber gennem det tyske Ruhr-distrikt. Øst for Nijmegen løber Rhinen videre ind i Holland for til sidst at løbe ud ved Nordsøkysten. Den største by ved Rhinen er Köln med et indbyggertal på 1.024.373 (2012). Rhinen er med sine 1.232 km den tredjelængste flod i Europa, kun overgået af Donau (2.830 km) og Volga (3.530 km).

Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtsfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald Rheinfall ved Schaffhausen. Der er mange legender om floden. Den mest kendte er beretningen om Lorelei, som druknede sig af kærlighed og blev til en havfrue. Hendes sang lokker ifølge digteren Heinrich Heine sømænd i døden og får skibene til at kæntre. Hendes statue kan ses på en landtange mellem St. Goar og St. Goarshausen omkring 26 km nord for Rüdesheim. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.

Rhinen og Donau dannede tilsammen det meste af grænsen Limes Germanicus, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer fra år 83 til omkring år 260. Siden dengang har Rhinen været en vigtig handelsvej, som gjorde det muligt at transportere gods på lange afstande. De mange borge og fæstningsværker langs med Rhinen vidner om den store betydning, som vandvejen havde under Det tysk-romerske Rige.

Søndag blev Rhin-sejlads. Rhin-sejlads lyder romantisk, men med 4-5 km/h medstrøm, masser af trafik – både forfra og bagfra, uroligt vand, specielt efter passage af en stor modgående fragter som sætter medløbende søer, der på grund af strømmen bliver stejle, er det så som så med romantikken. Der er nok hyggeligere på den øvre del af Rhinen. I hvert fald var det noget der skulle overstås. Vi krydsede grænsen til Holland på et tidspunt og sejlede videre til Amsterdam-Rijn kanal, hvor vi gik op til Lek-floden og lidt til højre til byen Wijk bij Duurstede, der ligger ved den gamle Rhin

Wijk bij Duurstede hed engang Dorestad og var fra 600-tallet en af Vesteuropas vigtigste handelsbyer. Siden sandede Lek til, ”Kromme Rijn” ændrede sit løb og i 9. århundrede plyndrede normannerne byen. Først i 13. århundrede opstod der på ny en by.

Wijk bij Duurstede er en lille hyggelig by. Vi var en tur på torvet og fandt en gammelkonetaske (stor indkøbspose på hjul), som vi forhåbentlig får glæde af. Vi var også hos bageren efter brød og hollandske ”karamel-vafler” og hos ostehandleren efter god ost. Der er bare stor forskel på Tyskland og Holland på osteområdet.

Wesel er en hyggelig by om end lidt død af en fredag at være. Det er en gammel hansestad men som så mange byer blev den sønderbombet i slutningen af 2. verdenskrig, 97% af byen blev ødelagt. Den prægtige kirke er blevet genrejst, men i stedet for at rekonstruere inventaret, som var helt væk, er der tænkt nyt og det er der kommet et spændende kirkerum ud af. Af det gamle rådhus er facaden blevet genrejst for ikke så mange år siden, men ellers er der ikke så meget tilbage af den gamle by. Forståeligt nok. Det er en kostbar affære at genskabe det gamle håndværk.

Vi fik vasket, desværre blev det regnvejr inden tøjet var tørt. 

TripAdvisor bragte os på sporet af Tysklands største arkæologiske frilandsmuseum:

På det sted, hvor romerbyen Colonia Ulpia Traiana engang lå, indbyder Tysklands største arkæologiske frilandsmuseum i Xanten til en udflugt i historien.
Xanten var i mere end 400 år en af de mest betydningsfulde byer i Germanien. Resterne af den romerske by har siden 1977 kunnet beses i LVR-Archäologischen Park Xanten. Det prisbelønnede LVR-romermuseum og et omfattende arrangementsprogram giver en række anledninger til et besøg.

Det er en flot cykeltur langs digerne på 11 km hver vej, hvis man vælger indgangen ved amfiteateret (det gjorde vi ikke!). Undervejs skal man med en personfærge, der sejler i pendulfart over Rhinen 3,50 € for en returbillet med cykel. Vær opmærksom på, at færgen ikke sejler alle dage, se fartplan her: https://www.bislich.de/content/personenfaehre-keer-troech-ii.

Vi brugte hele lørdagen på det og nåede trætte hjem inden det blev tordenvejr, så det tørre vasketøj blev reddet. På vejen hjem så vi endda en stork gå og søge føde på engen ned mod Rhinen. Det er godt nok en stor og flot fugl. Det har været en rigtig god dag.

Dortmund-Ems-kanalen er en 265 kilometer lang kanal som forbinder Ruhrområdet med Nordsøen. Kanalen blev åbnet i 1899 og går fra flodhavnen i Dortmund til flodhavnen Emden, hvor den benyttes til fragt af jernmalm og anden fragtgods. Kanalen blev bygget for at mindske godsmængden fra jernbanerne, som heller ikke kunne transportere gods fra Ruhrområdet. En anden grund var at kanalen skulle gøre kul fra Ruhrområdet mere konkurrensedygtig i forhold til importeret kul fra Storbritannien, samt at stålindustrien i den østlige del af området havde behov for jernmalm udenfra.

Wesel-Datteln-kanal er en 60 km lang kanal i Nordrhein-Westfalen. Den løber i det nordlige hjørne af Ruhr-distriktet, fra Rhinen nær Wesel til Dortmund-Ems-kanalen nær Datteln. Den udgør en vigtig transportforbindelse mellem den nedre Rhin og Nord- og Østtyskland sammen med den parallelle Rhein-Herne-Kanal.

Konstruktionen af Wesel-Datteln-Kanalen blev startet i 1915, og kanalen blev åbnet i 1930. Den løber parallelt til floden Lippe. Kanalen har seks sluser, ved Friedrichsfeld, Hünxe, Dorsten, Flaesheim, Ahsen and Datteln. Vigtigste havne langs kanalen er i Marl (Chemiepark Marl and Auguste-Victoria)

Rundt om hjørnet var vi tæt på de højeste bakker, vi har været endnu. Vi har set dem i horisonten, men ikke tæt på. 

Lidt nede ad kanalen fandt vi et sted hvor vi måtte lægge til – det var frokosttid. Der var en planche med fotos som viste, at der var en Natura Garten med undervandshaver tæt på, det måtte vi da se på. Det viste sig at være et meget spændende sted med masser af vandhaver samt et kæmpe anlagt bassin á la Atlantis, hvor man kunne tage forskellige dykkercertifikater. Det må være et spændende sted at få undervisning. Desuden en byrning med store akvarier med spændende fisk og solbelysning ovenfra i modsætning til hvordan akvarier normalt er kunstigt belyst. Det gav en rigtig flot virkning. Det med ”natura” kunne dække over at der ikke var renset for alt ukrudt og at nogle af bedene virkede en smule rodet. Men alt i alt et dejligt sted at besøge.

Vi sejlede lidt videre og fandt et overnatningssted for natten, hvor vi også fik gang i vores lille Magna grill.

Tirsdag sejlede vi videre mod den eneste sluse på kanalen. Her måtte vi vente et par timer på at komme igennem, sådan er det jo: fornøjelse viger for forretning. Til gengæld var der udmærket 4G dækning så det blev lejligheden til at få bloggen opdateret. Aftenen før havde vi talt med en ældre herre fra Münster der som 6-årig havde oplevet tanks køre ind i den ødelagte by. Man fornemmede at det havde gjort et stort indtryk den gang. Han anbefalede byen, som var genopbygget efter krigen, og vi havde også læst i vores guide at byen, som er universitetsby, var et besøg værd. Der ligger en lystbådehavn nord for centrum, den var dog til den lille side for os, da de bedste pladser var optaget, så vi sejlede videre. Vi kom forbi Stadthafen og fandt et sted at lægge til. 2 min efter passerede to fragtere i hver sin retning og vi blev enige om at det ikke var et godt sted. Lidt surfen afslørede at man vist godt måtte overnatte i Stadthafen, så vi listede derind og lå for to lange fortøjninger – der var ikke meget at binde fast til, men vandet var til gengæld roligt, så det gik fint.

En tur på cykel op til centrum og ind i domkirken – vi kunne ikke finde ud af om den var katolsk eller protestantisk. Vi var kommet forbi en katolsk kirke så regnede med at den var protestantisk, men der var skriftestole i brug??? Det må vi undersøge. Der var et gammelt astromisk ur som vi kiggede lidt på og søgte at finde ud af hvornår det var fra uden held. Så kontaktede en mand os og spurgte om der var noget vi ville vide, han kunne se, at vi så søgende ud. Han var videnskabelig medarbejder og kendte uret ud og ind, så vi fik en masse at vide om uret. Bl.a. at det var fra 1500-tallet. Dejligt med mennesker der gerne vil dele ud af deres viden.

Ellers er byen hyggelig med masser af cafeer og spisesteder i et ungt miljø. 

Onsdag klarede vi resten af Dortmund-Ems-kanal og drejede ind på Wesel-Datteln-kanal, hvor vi tog de første 2 sluser og overnattede ved den tredje.

Torsdag har vi sejlet resten af vejen gennem Wesel-Datteln-kanalen, herunder var vi gennem 4 sluser. Vores CD-rom pilot fra 2003 foreskrev at turen gennem kanalen på 60 km tog min. 9 timer, det tror vi på, vi brugte noget mere. Bl.a. ventede vi 2 timer ved sluse 4. Men vi har jo tid nok. Nu ligger vi 3 km nede ad Rhinen i Wesel Yachthafen og har både strøm og adgang til vand, så nu står den på storvask (vi er så heldige at have vaskemaskine ombord).

Fredag: Vi har købt ind og er sejlet ud af havnen, så vi ikke skal betale flere havnepenge og har klagt os et kort stykke derfra for at vente på vores pakke, men ak – vores pakkeudfordringer vil ingen ende tage – nu har shoppen nægtet at modtage pakken, der skal åbenbart være en adresse. Vi skal mødes med Nico fra TOPwindows i Holland og vil spørge om han vil tage imod pakken for os. Men Pakken kan ikke videredirigeres ud af Tyskland, så nu bliver den sendt til DK og så håber vi at Sine eller Thomas vil sende den afsted igen.

Samtidig med at pakken blev afvist, blev vi kontaktet af kanal-politiet. Vi havde fortøjet til en bøjle over en stige, der ikke var beregnet til at fortøje til, så vi skulle venligst flytte os. Samtidig ville hun da også lige se bådens papirer. Heldigvis var der styr på disse, pænt sat i en mappe og forrest de to officielt lignende papirer fra FTLF. Hun nåede aldrig længere end til disse to, så vores første erfaringer er at de fungerer.

Nu er det så de sidste kilometer af Mitteland kanal der forestår, vi har fået by nok for et par dage og vælger at fortøje i skovlignende områder med fuglesang og grønt.