Hannover

Hannover Yachthafen

Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen ved floden Leine i det nordvestlige Tyskland, og byen havde i 2013 518.386 indbyggere.

Som delstatshovedstad har Hannover mange administrative, økonomiske, videnskabelige og kulturelle institutioner, bl.a. Landestheater med operascene. Ud over Hannovers Universitet, som blev grundlagt i 1831, er der i byen en række uddannelsesinstitutioner, bl.a. et akademi for musik og teater, et Max Planck-Institut for eksperimentel endokrinologi og Fraunhofer-Institut for toksikologi. Hannover er en kendt messeby; hvert forår er den vært for verdens største computermesse CeBIT og industrimessen Hannover Messe. I år 2000 var byen vært for verdensudstillingen Expo 2000.

Hannover var oprindelig en fiskerilandsby, den voksede i middelalderen til by, blandt andet blev der bygget bymurer og flere kirker.

Greverne af Braunschweig flyttede til byen i 1636, og grevskabet, som også var kurfyrstedømme og fra 1814 kongerige, blev senere kaldt Hannover. I slutningen af 1600-tallet blev Hannover hovedstad i kurfystendømmet Braunschweig-Lüneburg. Med Georg 1. kom huset Hannover i besiddelse af den britiske trone. Under fem monarker var Storbritannien og Hannover i personalunion. Den sidste britiske monark af huset Hannover var dronning Victoria, og da hun arvede tronen betød det samtidig afslutningen på personalunionen, siden Hannovers love ikke tillod kvinder at arve tronen.

I 1814-1866 var byen Hannover hovedstad i kongeriget Hannover. Derefter var byen hovedstad i den preussiske provins Hannover. Nu er Hannover hovedstad i delstaten Niedersachsen.

Hannover blev besat af Preussen i 1866. Byen fortsatte med at vokse, men blev ligesom mange andre tyske byer svært ødelagt af bombeangreb under 2. verdenskrig. Hannover var et vigtig trafikalt knudepunkt og produktionscenter, og derfor også et mål for den strategiske bombning under 2. verdenskrig. Mange blev dræbt og mere end 90 % af byen blev ødelagt af i alt 88 bombetogter. På grund af dette har Hannover også mange moderne bygninger.

Continental, Volkswagen, TUI, Hannover Re, VHV og HDI forsikring er store arbejdsgivere i byen.

Efter Sehnde er vi sejlet til Hannover, hvor vi ligger i Hannover Yachthafen. Det lyder af mere end det er, men havnefogeden er flink og fik os gelejdet ind på en plads, som vi også håber at komme fra igen, når den tid kommer.

I dag, onsdag, har vi været på besøg i Herrenhauser Gartens, en fantastisk og kæmpestor barokhave, anlagt dengang der var konger i Tyskland. Der gik adskillige gartnere rundt for at passe anlægget. Tænke sig at der engang var nogen der fik anlagt sådan en have bare til sin egen fornøjelse. Overfor ligger Berggarten som er botanisk have, der var vi også inde. Det var mere almindelig havestil der var til gengæld rigtig mange flotte planter, rododendron og pæoner stod i fuldt flor, og orkidehuset var overvældende. I morgen skal vi på konsulatet og stemme til EU og folketing, og GLS har lovet, at min pakke også kommer i morgen, så det bliver en god dag J

Torsdag: det blev en god dag men ingen pakke. Nye problemer med adressen, denne gang kunne GLS åbenbart ikke finde shoppen?! Vores hjælper ved GLS i DK, Christine, har nu kontaktet kundecenter i D direkte, de lover den bliver leveret i morgen, og Christine følger op i morgen og kontakter os, når den er på vej til levering.

Vi har forsøgt at finde ud af hvad det er der er gået galt. Problemet er åbenbart at man som udgangspunkt ikke kan sende fra en pakkeshop til en anden pakkeshop, det skal være til en privat adresse – en erhvervsadresse (havnekontor) kan måske nok også bruges. Erhvervsvirksomheder kan til gengæld sende til en pakkeshop, så det skulle være ok at bestille på nettet til levering i en pakkeshop, hvis man kan få virksomhedern til det.  Så blev vi så kloge. 

På vej ind til konsulatet

Vi har til gengæld været på konsulatet og har stemt, det var en oplevelse, og så har vi været på det ”nye” (100 år gamle) rådhus og i den gamle bydel med mange smukke huse.

På rådhuset var der 4 modeller af Hannover, en fra 1800 tallet, en fra 1939, en fra maj 1945 og en fra i dag. Specielt den fra 1945 var tankevækkende og dyster i en tid med så meget fremmedhad.

Mittellandkanal til Hannover

Anderten Sluse

Mittellandkanal er med sine 325,7 km Tysklands længste menneskebyggede vandvej. Kanalen begynder i nærheden af Dortmund fra Dortmund-Ems-kanalen og forbinder Hannover og Wolfsburg til Elben i Magdeburg. For at undgå unødvendig op- og nedslusning når et fartøj skal krydse en flod, er der bygget akvædukter over både Weser i Minden og over Elbenved Magdeburg. I oktober 2003 blev der indviet en stor akvædukt (Wasserstraßenkreuz Magdeburg) over Elben for at forenkle trafikken til Elbe-Havelkanalensom giver forbindelse til Berlin og Oder, sådan at man kan nå Polen.

Mittellandkanal er mere trafikeret end Elbe Seitenkanal. Den er også smallere de fleste steder, til gengæld er der dybt næsten til kanten.

Vi gik ind i en lille lystbådehavn ved Abbesbüttel. Der skulle være både vand og strøm, det viste sig dog, at det kun var ved den inderste bro, hvor vi ikke var sikre på at vi kunne komme ind. Der var også låste døre for enden af broerne, så Chanel mente det var en god idé at vi sejlede videre. 10 km senere var der en fortøjningsplads hvor vi kunne ligge for natten ved byen Venden. Mandag morgen (Poul ville sige formiddag) tog vi cyklerne til en nærliggende EDEKA, hvor vi fik købt lidt ind, før vi sejlede videre. Nu ligger vi ved byen Sehnde ved kajen tilhørende en motorbådsklub, hvor vi kan få både strøm og vand. Noget af det materiale, vi har, beskriver stedet som havende en hyggelig hafenmeister – det kan vi helt tilslutte os. 

Vi venter på at komme gennem Anderten Sluse

Elbe-Seitenkanal

Elbe-Seitenkanal er en kanal i Niedersachsen i Tyskland. Kanalen forbinder Mittellandkanalen med floden Elben og har en længde på 115,14 kilometer. Kanalen åbnede for trafik 15. juni 1976. Den går fra Wasbüttel mellem Gifhorn og Wolfsburg, mod nord til Artlenburg ved Elben, lidt vest for Lauenburg.
Anledningen for byggeriet var at omgå et afsnit af floden Elben og Mittellandkanalen som gik gennem DDR. Kanalens inddæmninger skulle også fungere som kampvognsforhindringer, ved et eventuelt angreb fra øst. Byggearbejdet begyndte i 1968 og blev færdigt i 1976. På sin vej måtte kanalen passere en højdeforskel på 61 meter, og dertil er der en sluse i Uelzen (løftehøjde 23 meter) samt Løfteværket Scharnebeck (løftehøjde 38 meter). Kanalens bredde varierer mellem 54 og 70 meter og en vanddybde mellem 4,0 og 4,5 meter.

Efter fredag morgen at have styr på aftalerne med GLS fik vi diesel på og sejlede ud på Elben. 4 km henne ad Elben drejede vi af og ind på Elbe Seitekanal. Bygget fra sidst i 60- erne til starten af 70-erne er det en af de nyeste kanaler og det ses både på sluserne og på fornemmelsen af motorvej.

Den første sluse var den berømte elevatorsluse, hvor store flodpramme og små lystbåde sejler ind i et badekar og løftes et anseligt antal meter i vejret for at kunne fortsætte videre på kanalen. Fantastisk anordning.

Indsejling til Scharnebeck slusen

Kort efter slusen var der et kajanlæg for småbåde ved en skov. Der lagde vi os i rolige omgivelser og nød tilværelsen lidt. Uden landstrøm og ret meget internet var det tid til at tænde op i olieovnen og spille kort. Maj er startet køligt i år.

Lørdag fortsatte vi over middag og kom igennem den anden sluse på Elbe Seitenkanal. Her kører pullerterne med op, det er nemt – hvis man altså lige kan finde ud af at få fat på sådan en. Heldigvis var slusepersonalet flinke, vi blev over højttaleren bedt om at bakke tilbage og få fat på en sådan pullert i stedet for den stige vi havde forsøgt at få hold i. Da vi først havde fat, gik det opad, langt opad i roligt tempo uden nogen som helst problemer.

Vel oppe fortsatte vi til den lille by Bodenteich, hvor der var liggeplads langs kanalen. Byen er opstået ved en borg, og borgen var i weekenden centrum for middelalderdage. Det måtte vi jo op at se, så vi fik reddet både aftensmaden, desserten og en øl og så på spændende boder. Desværre havde vi ikke fået tøj nok på, så vi gik hjem igen lidt i 21, selv om det store ”spektakel” først skulle finde sted kl. 21. 

Hjemme igen blev lanternerne slukket! De var blevet tændt undervejs på grund af regnvejr. Det er glødepærer der sidder i dem, så der blev sparet på strømmen resten af aftenen så der var strøm til køleskab og cirkulationspumpen, der sender varmt vand fra olieovnen rundt i båden. I stedet tændte vi stearinlys i vinduerne. 4. maj forstås – tilfældigt men heldigt. Og så i Tyskland af alle steder.

Søndag sejlede vi videre, der resterede stadig 50 km af Elbe Seitenkanal.

Hjælp – vi bliver beskudt – en hel bredside…

Reparationer

På en langtursbåd er der altid noget der går i stykker, langturssejlads er fast arbejde, er der erfarene langturssejlere, der har udtalt og vi kan allerede tilslutte os koret.

Før starten var det elsystemet, der ikke helt kunne klare belastningen efter at vi har fået ekstra elradiatorer (bløde ledninger sammen med hårde dur ikke), under sejladsen smeltede sikringsboksen til bl.a. inverteren og i Mölln havde vi problemer med bovpropellen, det viste sig at være en løs forbindelse ved en møtrik, hvor boltens gevind var ødelagt.

Senest har køleskabet ”hakket” et par morgener, hvor vi ikke har haft landstrøm om natten. Først troede vi at det var ved at stå af (det er ellers kun 20 år gammelt J), men da det kørte næste aften og morgenen efter igen ikke rigtig ville starte, fik vi den ide, at det måske ikke fik spænding nok. Poul har nu skiftet ledninger til køleskabet og nu er vi spændte på hvordan det går næste gang vi ikke har strøm.

Godt med en ”handyman” ombord.

Trave og Elbe-Lübeck-kanal

Trave kanal. Vi kom igennem den flotte Hubbrücke (hævebro) sammen med 2 store motorbåde.

Elbe-Lübeck-kanalen (også kaldt «Elben-Trave-kanalen») går mellem floderne Elben og Trave, og danner dermed en forbindelse fra Elben til Østersøen. Den er 61,55 kilometer lang, og strækker sig fra lidt syd for Lübeck i nord til Lauenburg i syd. Ved kanalen ligger byen Mölln.

Kanalen blev bygget mellem 1895 og 1900 for at afløse Stecknitzkanalen, som blev taget i brug i 1398. Den har delvist det samme forløb som den gamle kanal, langs floderne Stecknitz og Delvenau, men antallet af sluser blev reduceret fra 17 til 7 og strækningen blev rettet ud så længden blev reduceret fra 94 til 67 kilometer.

Efter Lübeck begynder kanalsejlen for alvor og instrumenterne stilles til at vise km og km/h i stedet for sømil og knob. Vi tog afsted sidst på eftermiddagen. Først sejles nogle kilometer videre på Travefloden, derefter bliver det til Elbe-Lübeck-kanal. Kanalen er en af de smukkeste i Tyskland efter sigende, vi nød den i fulde drag. Forholdsvis smal med skov afvekslende med lidt kuperet terræn med græssende køer, ænder og fiskehejrer og masser af fuglesang – dejligt.

Her mødte vi også de første sluser. Vi kunne konstatere at det var længe siden vi havde sluset sidst, så der var lige lidt der skulle på plads. Lidt før Mölln lagde vi os efter aftale med slusevagten til kaj lige før en sluse. Loddet viste 1 m vand – vi stikker 1,60! Ok – loddet er vist ikke korrigeret for afstanden mellem overfladen og giveren under bunden, men alligevel. Båden havde i hvert fald sin egen vilje i dyndet, da vi næste dag skulle derfra igen. Men efter lidt frem og tilbage lykkedes det da at komme ud og ind i slusen.

I Mölln mødte vi en dansk båd, Katimaje IV, som vi siden slusede med til Lauenburg. Jens som sejler Katimaje er alene om bord og er afsted for 2. år i træk, da han blev sejlet ned lidt efter Paris sidste år (se evt. hans hjemmeside www.katimaje4.dk). Mölln lignede en lille landsby fra kanalen, men viste sig at være en by med 18.000 indbyggere. Vi skulle bruge kontanter, så jeg gik på bytur og nåede lige at høre at der skete noget på torvet og se SPD’s røde faner blive pakket sammen. Det var 1. maj! Alt var lukket, der var dog liv i en pengeautomat.

Videre mod Lauenburg, hvor jeg skulle hente en pakke, der oprindeligt fejlagtigt var sendt til Aarhus og som sønnike var så sød at hente og med hjælp fra personalet i GSL-shoppen at videresende til en GLS shop i Lauenburg. Stor var skuffelsen, da shoppen blot nægtede at modtage pakken, så den røg retur til depot i Hamburg inden vi kunne få fat i den. Efter flere kontakter til GLS viste det sig at der manglede nogle oplysninger om modtager i systemet, så det så ud som om det var shoppen der skulle have pakken. GLS fik nogle flere oplysninger og ny destination i Hannover, og den venlige dame lovede at følge op mandag morgen på om pakken er på rette vej. Nu håber vi så det lykkes i Hannover. Pakken indeholder rustfri ringe og tilhørende værktøj til montering i bimini med videre, så det skulle meget gerne komme frem.

Det er lidt sjovt, at her i Lauenburg så vi for 12 år siden på den første kandidat til bobåd.