Forfatter: ElseLyhne

Musen havde tømt den ene skål med musekorn, den der stod i varmeteknik-skabet. Den anden var ikke rørt og den tredje kunne kun tjekkes ved at løfte komfuret ud, så status var ukendt. Den tømte skål blev fyldt igen. Vi tjekkede, hvordan musegift virkede, der var to typer i Danmark – en, der bedøver musen, så den dør af kulde (her i 30 graders varme?), og en, der forhindrer blodet i at koagulere. Denne må kun udlægges af autoriserede personer. Det viste sig at, det var den type vi havde købt. Vi havde heldigvis været meget forsigtige ved udlægningen, der foregik i lukkede skabe. Desværre ville vi nok ikke slippe for lugten af rådden mus, men vi kunne ikke blive ved med at leve med risikoen for at musen forårsagede instrumenter der gik i stykker, kortslutning eller måske en gasslange med hul i.

Vi sejlede til Palaurus igen, der var kommet strøm og vand på molen og vi lagde os ind ved siden af Judy og Carsten. Vi prøvede at beholde gummibåden hængende i daviderne, som Kathy og Ed gjorde, men enten var den nye gangbro kortere end den gamle eller også var den nye gummibåd bredere, end den der fulgte med båden, i hvert fald kunne gangbroen ikke nå ind til molen, når gummibåden skulle være der. Det var i øvrigt også vanskeligt at få styr på fortøjninger og andet, når den var der, så konklusionen var, at den skulle om i stævnen inden vi bakkede ind til en bro eller kaj. Efter en del frem og tilbage (kunne høre at det vakte morskab hos nabobåden) lå vi endelig godt, gangbroen var på plads og der var strøm på båden, og langsomt sænkede freden sig igen over vores sejlende hjem.

Vi var også en tur oppe ved købmand og slagter. Ved slagteren som vi jo havde besøgt før, skulle vi igen forsøge at forklare hvad det var vi gerne ville have. Men vi fik da både et kilo hakket okse og et stykke oskekød, som der kunne laves en steg på grillen af. Det sidste krævede en indsats for at undgå, at den blev skåret til bøffer. Stege er ikke noget man bruger meget her nede. I supermarkedet i Badalona, som ellers havde en stor køledisk med mange forskellige udskæringer havde vi heller aldrig set noget, der lignede en steg.

Torsdag var det “Store vaskedag”. Derudover lidt småreparationer og indkøb til gæstemiddag. Vi havde inviteret Nis, Judi og Carsten på middag. Stegen fra slagteren blev rigtig god og det var den første steg, vi havde fået, siden vi var i Danmark.

Foderskålen var tømt igen, så vi fyldte den med indholdet i den under vasken, der ikke var rørt.

Fredag var der indkøbstur til købmand og slagter igen, denne gang købte vi højrebskoteletter og lammekøllesteaks derefter sejlede vi til Meganisi sammen med Judi og Carsten.

På vejen ud havde vi vist lidt glemt, at gummibåden var fastgjort i stævnen for da jeg var færdig med at spule dæk, så jeg at den var blevet til en undervandsbåd. Det kan nok være, at vi fik travlt med at få den om til badeplatformen og få den tømt for vand. Heldigvis var der ikke sket noget med motoren.

Musens foderskål var denne gang kun halvt tømt, så måske vi endelig var ved at få bugt med den.

Næste dag startede med hundeklipning, derefter gåtur op til og lidt rundt i hovedbyen Katomeri på Meganisi sammen med Carsten og Judi med besøg på en cafe og afsluttende med frokost nede ved den lille havnekaj.

Vores batteri-ankerlanterne var igen holdt op med at virke, og i Katomeri var der en isenkræmmer der havde en anden, dog ikke i hvid, så vi købte en rød med blinkende led-lys.

Da vi kom tilbage og jeg ville tage batterierne ud af den gamle, var den varm. Nå, men det er der jo så meget der er her i solen, så jeg tænkte ikke videre over det. Da jeg lukkede den op, løb der væske ud, og ved nærmere eftersyn var batterierne ødelagte og bunden var næsten blæst ud af lanternen!

Vi var en tur i Nidri Marine for at købe en ny maceratorpumpe til lager og lidt andre småting, bl.a. en batteridrevet ankerlanterne. Den viste sig at være ret smart, da den selv tændte og slukkede, efter hvor meget lys der var.

På vejen tilbage så vi en dansk båd, men der var ingen hjemme. Senere var gummibåden fortøjet til hækken, og vi tog over og sagde hej på vejen ind for at lufte hund. Det viste sig at være Nis, som Judi og Carsten kendte.

Dagen efter kom Judi og Carsten også til Nidri og lagde sig i Tranquil bugten. De havde også problemer med deres maceratorpumpe og skulle have en ny. Mandag blev det så til eftermiddagshygge hos Judi og Carsten, hvor Nis også kom. Poul hjalp med at få en ankerkædetæller til at virke og jeg hjalp med at få en wifi forstærker til at du. Vi aftalte at spise på Taverna Elena tirsdag aften. Det blev meget hyggeligt, og rigtig god mad på Elena.

Mastervolt temperaturmåleren, der skal sikre korrekt ladestrøm til forbrugsbatterierne havde meldt om fejl igen og igen. Det var nok fordi, der dryppede L-o-r-t ned i batterikassen fra den revnede maceratorpumpe. Poul havde forsøgt at rense op i kassen med noget rodalon, om det var de ildelugtende dråber, eller de desinficerende, der var sevet ind i temperaturmåleren vides ikke. Onsdag blev den lagt udenfor i solen, måske den kunne komme til at virke igen.

Samtidig fik vi bestilt en ny, der lige kunne nå at komme til Vadum, så Aksel kunne få den med sig hjem i den efterfølgende weekend, hvor han skulle til fødselsdag i Vadum. Derfra skulle han have et større læs med, som han skulle have med herned sidst i august.

Vi fik også hentet pakker i Vliho Yacht Club. Vi havde i et stykke tid haft problemer med at holde nok strøm på for anker, den store synder var vores køleskabskompressor, så vi havde bestilt en ny vandkølet model med tilhørende fordamper.

Torsdag startede vi med at renovere det gamle køleskab, der viste sig også at producere isterninger under kompressoren og hele vejen over til køleboksen, der sidder i modsat side.

Vi indrettede campingkøkken på agterdækket, mens Poul brugte nogle dage på at installere ny fordamper og ny kompressor. Da kompressoren sidderunder komfuret, var det også ude af drift.

Vi havde et lille feltgasblus med til brug for ture, og to campingskamler med tilhørende bordplader til brug for ditto, det fik vi rigtig god brug for nu. Aftensmaden blev dog indtaget i Vliho Yacht Club torsdag og fredag tog vi igen over til Elena. Det var ikke helt så godt som det plejede, sikkert fordi det var fredag og der var fyldt med mennesker og meget travlt.

Mens Poul ordnede køleskab, kiggede jeg lidt på hvordan vi kunne lave et system til at håndtere vores gangbro fra båden af, når vi skulle ligge til kaj med agterstavnen, som jo er meget brugt i Grækenland.

Jeg havde også været i Nidri flere gange for at købe reservedele og søndag købte jeg en indbygningsbruser til montering udvendigt på siden af kistebænken. Tidligere skulle man finde bruseslange og vandhaner nede i kistebænken. Nu kunne den betjenes fra badeplatformen, når man lige skulle have saltet skyllet af efter en dukkert.

Søndag sidst på dagen blev køleskabet tændt, det var spændende. Der var lagt mange flasker 30 grader varmt saltvand i fryseren, så det tog lang tid før de blev frosne.

De næste dage blev den nye bruser monteret, tætnet og prøvet af, det fungerede rigtig fint.

Blokke og snor til ophængning af gummibåd i davider blev skiftet, og ophængning af gangbro agter blev udviklet og testet.

Den nye vandkølede kompressor kørte ikke nær så meget som den gamle, det så ud til at den kun brugte 1/4 så meget strøm. Til gengæld klarede den -18 grader i frostboksen, og efter at isoleringen af køleskabsdelen mod frostdelen blev ændret, kom temperaturen i køleskabet også ned på +3 grader. Så vi var rigtig godt tilfredse.

Musen var der stadig og bed i lidt af hvert, vi ryddede op efter klisterfælden, som den havde været i, men efter kamp slap fri af, der var klister mange steder inde i varme-teknikskabet. Vi lagde muse/rottegift ud i små skåle 3 steder. Musefælderne, som den aldrig havde spist af, blev også fjernet.

Lørdag sejlede jeg først en tur til Nidri marine, hvor jeg hentede pæren, som jeg havde glemt dagen før. Derudover spurgte jeg forsigtigt ind til det beløb, jeg havde betalt aftenen før, det lød af lidt meget. Og fik fluks penge tilbage for den nye tankmåler og en undskyldning, fordi hun var kommet til at tage penge for den, vi havde jo afleveret den anden.

Derefter var der afgang til Vathi Vali, hvor vi kastede anker indenfor en fiskefarm.
Vandet var klart og vi var ude at snorkle. Vi fandt ud af, at man faktisk kan svømme langt med snorkel, meget længere end uden. Vi fik set en masse fisk inde ved klipperne.
Der var også en lille stenstrand, men den indbød ikke til aftenhygge.

Der var lidt ensomt og tomt i Vathi Vali, så dagen efter flyttede vi til bugten ved siden af, der var mere liv, og den var faktisk smukkere.
Vi havde lidt problemer med en anden båd, der var ved at drive ind i os, vi fiskede deres anker op og viklede den ud af vores kæde. De var kommet efter os, men mente, at det var os, der var skredet for ankeret. Det troede vi nu ikke, men det kan være svært at afgøre. Under alle omstændigheder flyttede de sig og vi blev liggende.

Musen havde ikke spist af vores fælder, og vi kunne ikke finde nye spor. Omvendt – hvad skulle den være død af? Så vi bestemte os for at sejle til Lefkada næste dag for at købe noget musegift og måske nogle andre fælder. Dem vi havde var gået af uden at musen var i dem, så måske musen var blevet afskrækket? Men på den anden side skulle den vel have mad?

Mandag sejlede vi til Lefkada for at skaffe mobilt bredbånd og musegift. Her lagde vi til ved bykajen, hvor man også kunne få vand og el vha. et tallykort, der kunne købes.

Næste dag konstaterede vi at holdingtank var overfuld, holding-tankmåleren virkede alligevel ikke. Det blev Pouls projekt hele dagen, herunder at udskifte maceratorpumpen, hvor pumpehuset var revnet, med den vi købte i Badalona som reserve.

Jeg fik købt prepaid mobilt internet, det er betalbart i Grækenland, og desuden købt ind.

Vi spiste ude på Gyros Gyros, salat, tzatziki, Gyros tallerken med pommes frites, stegt kyllingebryst i små stykker og ristet brød, samt en øl, samlet pris 10 € pr. person. Og det smagte godt.

Onsdag fik jeg færdiggjort og sendt rejsebeskrivelse til Aksel som skulle komme sidst i august. Vi forsøgte igen med at skaffe musegift og fik også en tube med lim. Vi gik en tur ud og så resterne af fort Santa Maura, som ligger lige ved indsejlingen til kanalen mellem Lefkas og fastlandet, og sidst på dagen fik vi lavet fælder med limen.

Torsdag skaffede vi flere penge på tallykort, så vi kunne vaske båd og toppe op med vand.

Flere indkøb blev det også til, hvorefter vi sejlede til Mitika og kastede anker øst for havnen. Vi havde aftalt med Carsten og Judi at mødes i Mitika og gå ud og spise om aftenen. Mitika er en rigtig hyggelig by og vi fandt et dejligt sted at spise.

Dagen efter sejlede vi videre til ankerbugten Porto Leone på den sydlige side af Kalamos, hvor vi nød resten af dagen.

Om aftenen blæste det op og der var trængsel for at få plads tæt på land. Sidst på aftenen lægger en stor motorbåd sig inden for os med snore i land. Vi var usikre på om vi kunne svaje rundt uden at støde ind i den. Midt om natten vendte vinden. Der var imidlertid besætning på motorbåden, og ankervagt på, som gik med en lommelygte og holdt øje med både land og vi andre både. Så hvis vi kom for tæt på, skulle vi nok blive råbt op, tænkte jeg og kravlede i seng igen.

Lørdag dag blæste det stadig udefra, så der ikke var så roligt i bugten. Så vi overvejede at gå til en sydlig bugt på Meganisi. Undervejs fandt vi imidlertid ud af at vi hellere ville til Vliho bugten, hvor vi lå sikkert uanset vindretning.

Mandag var vi klar til at sejle videre til Palairos, hvor Judi og Carsten allerede lå med Dream. Vi kom ind og fik en plads ved flydebroen, hvor udlejningsbådene ligger, når de ikke er ude at sejle. Når de er væk, må man gerne ligge der, der var vand og strøm og det var gratis.

De viste os rundt og vi  var oppe ved købmanden “på bjerget” og proviantere. Vi fik også købt gasflasker, de spanske vi købte kan næppe genfyldes her, og det er i øvrigt 3 kg’s flasker magen til international campinggas, de har i næsten ethvert supermarked, så det giver god mening at skifte til dem. En til grillen, en til komfuret og en i reserve.

Vi var også inde hos slagteren deroppe – det var lidt svært at finde ud, hvordan vi fik det, vi gerne ville have, vi er jo vant til færdigpakkede varer i køledisken i supermarkedet og her var ingen kølemontrer, kun en tegning på væggen af hvad kødstykkerne på ko og gris hedder. Men vi endte alligevel med nogle lækre højrebskoteletter, så det var ikke så ringe.

Om aftenen spiste vi på Palairos Yacht Club, det var lækker mad.

Dagen efter måtte vi lige gøre hovedrent under køkkenskabet og op til købmanden og købe en musefælde inden vi tog afsted mod Meganisi! Vi havde en mystisk skraldepose for nogle dage siden, men forklarede det med skarpe affaldsdele. I dag var det så låget på spritflasken, der var pulveriseret? Nærmere eftersyn afslørede små muselorter, så nu håbede vi på snarlig musefangst.

Poul forsøgte at montere en nyindkøbt tankmåler i vores bagbord dieseltank. Der var to slags, vi havde købt en med amerikansk system, det var det forkerte, så den skal byttes. Så onsdag sejlede vi til Tranquil Bay ved Nidri for at bytte tankmåleren. De havde den ikke i butikken, så den skulle bestilles hjem. Så vi sejlede videre til Meganisi og kastede anker. Vi kom lidt sent og der var ikke læ, så vi lå temmelig uroligt.

Vores ekkolod ( og Log) virkede ikke, da vi skulle kaste anker. Nærmere undersøgelser viste at kablet til transduceren var bidt over 🤬🤬. Næste dag fik Poul heldigvis samlet ledningerne til ekkoloddet, så det virkede igen. Musen var gået i ”klisterfælden”, som var den eneste type fælde vi kunne få i Palairos, den havde spist hvad der var, bidt fælden i stumper og stykker og var gået sin vej igen 🤬🤬🤬. Så nu sejlede vi tilbage til Vliho bugten igen og gik på indkøbsjagt i Nidri efter en smækfælde (eller 3). Det lykkedes kun at få nogen til rotter, men Poul tillempede dem lidt, så de næsten klapper, bare man kigger på dem.

Der ville komme reservedele i marinebutikken fredag eftermiddag, så vi besluttede at blive til lørdag

Fredag morgen konstaterede vi, at musen ikke ville prøve vores spegepølse i nat. Tænkte, vi ville prøve med lidt ost også.

Aftenen før fandt vi ud af at vores ankerlanterne ikke lyste, så jeg var en tur i masten for at se om pæren sad som den skulle. Den var gået fra hinanden så den kom med ned. Nede viste det sig at den bare kunne skilles ad, men vi tænkte at den nok ikke virkede, så vi skulle have en ny.

Om eftermiddagen hentede vi bestilte reservedele i Nidri Marine, herunder den rigtige tankmåler. Jeg tog ankerlanternepæren med til Nidri også, for at købe en ny, en test viste imidlertid, at den gamle fungerede fint.

Bade og slappe af – vi er i Grækenland… Vi tog ind til Vliho for at hilse på Vicky og for at få svar på en lang række spørgsmål. Solpanelerne var kommet så dem ville vi tage med ud til båden senere. Vi skulle betale 5€ fordi fragtmanden ikke ville køre dem helt til Vliho, så Vickys mand, Ruairi, havde hentet dem i Nidri. Super service, som vi naturligvis gerne betalte lidt for.

Den dyre champagne fra champagnesmagningen i Frankrig var lagt på køl allerede lørdag, men vi var for trætte efter turen til Port Poilce. Nu blev den åbnet og nydt. Vi havde nået vores drømmes mål, vi var kommet til Grækenland. Derefter tog vi ind igen for at spise aftensmad i klubben. Det var fin mad, vi fik, ikke specielt græsk men udmærket.

Det virkede som om det mest var englændere der var der, men det stemte jo også meget godt med, at det var et irsk sejlerpar, der havde dannet klubben, og med at det var en engelsk båd ,der havde fortalt os om klubben. Den er helt sikkert velkendt i den engelske pendant til FTLF.

Mens vi spiste, slog vinden om og der blev pludselig ret kraftig pålandsvind. Så vi opgav at få solpanelerne med ud, og ville hente dem næste dag i stedet.

Mandag formiddag tog vi ind og hentede solpanelerne og betalte for afhentningen. De næste dage gik med at afmontere de gamle solpaneler og slås med vores generator, som ikke ville starte. Efterhånden kom Poul frem til at det var olietryksmåleren der ikke virkede. Han fik den dog endelig i gang igen og så kunne motoren starte, til gengæld kørte den meget ujævnt. Vi fik planlagt at vi kunne komme ind til kaj i Vliho torsdag og få diesel på og få besøg af en mekaniker, der kunne hjælpe os med generatoren.

Torsdag sejlede vi ind til kajen sidst på formiddagen og fik hjælp til at lægge til med hækken ind mod kajen. Det var første gang vi prøvede det, så det var dejligt med hjælp.
Pakken med de øvrige dele til montering af solpanelerne og andet godt kom sidst på dagen, så den fik vi ombord. Vi fik også diesel på, der kom en lille tankvogn helt hen til båden, så det var meget nemt.

Fredag fik vi vasket tøj og havde besøg af mekanikeren, der løste problemet med et nyt dieselfilter. Vi havde ikke nogen til generatoren, så vi købte et ekstra, så vi havde et på lager.
Desværre havde vi også fået en gammel fortøjningsline i skruen. Det var ikke noget problem for Ruairi. Iført dykkerbriller og med en kniv i hånden, forsvandt han under båden – tiden gik, vi var helt bekymrede, efter langt over et minut kom han op igen og problemet var løst. Vi var dybt imponerede, men han sagde at han var fridykker og havde været meget bedre!

Næste dag sejlede vi ud på ankerpladsen igen og gik i gang med at få installeret solpanelerne. Det indebar en indkøbstur til Nidri Marine, som vi efterhånden havde frekventeret mange gange. På vejen ud fik vi øje på Dannebrog på en båd på et værft inde på land. Det måtte undersøges nærmere. Så på vejen hjem stoppede vi ved værftet og gik i land. Det viste sig at være Carsten og Judi i motorbåden Dream, der normalt var i Grækenland to gange om året for at sejle i en måned eller to, mange har båd i Grækenland på den måde. De var endelig kommet til Grækenland efter at forårsturen ikke var blevet til noget på grund af corona. De ventede på at få båden i vandet og vi aftalte at mødes, når vi var klar til at forlade Vliho bugten.