De første dage i Badalona
26/9 19 – 13/10 19
De første dage i Badalona gik med at få styr på praktiske ting.
Allerførst at få skrevet kontrakt og betale for pladsen for det næste halve år. Desuden at få styr på wifi: vi kunne få 250 kbit/s gratis eller 2 Mbit/s til 222 kr om måneden. Ikke så svært at vælge. Vi vil gerne kunne streame tv. Vi købte dog lige én time først for at sikre os, at det fungerede ok.
Noget af det første var også at få fat i et stort CE-stik, så vi kunne få strøm på – de fås åbenbart i normalstørrelsen, som vi kender, samt en større model. Måske den kan trække mere strøm? Vi har endnu ikke fundet ud af hvor meget vi kan trække. Det bliver også mest interessant, når vi får brug for at sætte elvarmen i gang.
Så skulle vi have hentet vores bil, som jo stod parkeret i l’Ardoise og få oprettet abonnement på parkeringsplads til den på havnen. 350 kr pr. måned. Vi har foreløbig betalt for 2 måneder. Vi tager afsted mod Danmark i starten af december og bilen kommer ikke med retur igen i det nye år. Derfor skulle vi så også have styr på, hvornår vi skal retur og købe flybilletter til os og vores hund.
Pouls fødselsdag skulle da også lige fejres
Dieseltank
Vi skulle også have gang i at få styr på den utætte dieseltank. Vi har to tanke og Poul startede allerede i Port st. Louis med at få den sidste diesel i styrbord tank over i bagbord tank. Nu fjernede han vores oliekamin og skar hul i dørken, så han kunne komme ned til dieseltanken. Det var dog ikke helt lige til at få åbnet der ned. Efter lidt snak frem og tilbage besluttede vi at opsøge en rustfri stål smed på havnen for at høre hans vurdering. Han havde dog ikke tid før om 14 dage.
Vi snakkede også med et motorværksted om vores gamle motor som vi til tider syntes osede lidt for meget. De kom to mand ombord og fik startet motoren og gassede op til fulde omdrejninger og ned igen og kiggede og lyttede. Motoren blev godkendt, den fejlede ikke noget. De gik igen uden så meget som at forlange en krone og vi sagde tak. Det er noget der giver tillid, i hvert fald til at de ikke laver noget, der ikke er nødvendigt.
Gas
Vi har stadig lidt fransk gas tilbage, men det varer jo ikke evigt. Så der skal endnu en gang skiftes system. Vi fandt på nettet ud af, at tankstationerne Repsol sælger en flaske der hedder K6, som kan være i vores kistebænk.
Det var dog ikke så let at få fat i en sådan flaske. Det første sted, vi prøvede, kunne vi ikke få en flaske, da vi ikke havde en at bytte med. Det krævede en kontrakt og det kunne hun ikke lave. Vi snakkede så med havnekontoret som endte med at ringe til en anden tankstation og finde ud af at de godt kunne lave sådan en kontrakt. De gav os også et visitkort med med havnekontorets adresse, som vi kunne bruge. Vi havde et andet ærinde først og kom derhen en times tid senere. Den unge pige på tanken ville overhovedet ikke tale med os, når vi ikke kunne spansk. Heller ikke selv om vi så bønfaldende ud og forsøgte at forklare os på bedste måde. Og da klokken i mellemtiden var blevet over halv syv, havde havnekontoret lukket, da vi forsøgte at ringe.
Et par dage efter var vi klar til et nyt forsøg. Jeg havde lavet et print af en side fra Repsol.es, hvor der dels var et billede af gasflasken, dels stod hvordan man fik en sådan. Det tog jeg med op på havnekontoret, hvor de sagde god for siden. Jeg prøvede at spørge om jeg kunne ringe til havnekontoret hvis jeg nu fik problemer, det misforstod de vist, så de ringede til tankstationen igen. Det viste sig at være en bestemt person der kunne lave kontrakter, og vedkommende var der kun til 18.30 (minus siesta). Der var god tid til siesta, så jeg cyklede nu til tankstationen og med print, google translate, håndfakter osv. lykkedes det endelig og jeg kom hjem med en flaske gas. Vi har læst at de skulle bruge samme regulator som i DK, det mangler vi stadig at kontrollere. Men ellers har vi nok noget i vores kæmpesamling af regulatorer og overgangsstykker, der bruges. Det bliver spændende, om det også lykkes at få en flaske til. Det er rart at have to, så man ikke pludselig løber tør.
Vi satser så på at få refunderet panten på de franske gasflasker på vej hjem til DK i december.
Lidt socialt er det også blevet til. Vi har snakket lidt med et par danske både hernede og med nogle af vores naboer.
Bridge Club Mayda
Oktober – Februar
Vi har fundet et hyggeligt sted at spille bridge, Bridgeklub Mayda. Der er åbent hus mandag til torsdag fra 17-20, undervisningshold og masterbridge for eliten (dem hører vi ikke til!). Det er sprogligt en blandet skare, der tales mest katalansk, men ellers spansk, fransk og engelsk. Så nu er vi gået i skarp træning!
Klubben ledes af et venligt og gæstfrit par, Luc og Angi, der taler fint engelsk. Vi havde skrevet til klubben og havde også fået svar tilbage, der var dog lige et par ting vi var i tvivl om, så jeg ringede og talte med Luc. Han var lidt træt, de var lige kommet hjem fra Kina. Forretningsrejse tænkte jeg. Senere fandt jeg ud af, at de havde været til Bridge WM i Vuhan, hvor han havde spillet på holdet fra Guadeloupe. Så helt grønne er de ikke i bridge-sammenhæng 🙂
Klublokalerne er i en lejlighed centralt i Barcelona. Der er en bar, hvor man kan købe diverse drikkevarer. Under spillet plejer bartenderen at gå en runde og byde på småkager.
Den følgende uge ville vi have været ind til centrum af Barcelona og spille bridge igen, men på grund af demonstrationer og voldelige uroligheder i byen i forbindelse med afsigelse af domme på 9-13 år til de politikere, der stod i spidsen for Cataloniens løsrivelsesforsøg i 2017, valgte vi at blive hjemme. Sidst i oktober kom vi dog igang igen.
22. november havde klubben fødselsdag, så der var en hyggelig turnering med let spisning, som bartenderen stod for, og en skål i bobler.
Efter vores tur hjem i december, fortsatte vi med at spille i det nye år. Desværre sluttede det lidt brat, da Covid-19 meldte sin ankomst.
Girona og Salvador Dalí – Púbol
8/10 19
Lidt sightseeing er det også blevet til. Vi skal udnytte bilen så Barcelona må vente til efter jul.
Vi har i stedet kørt til Girona og se det jødiske kvarter og katedralen,
og til Púbol og se Galas slot. Salvador Galí forærede slottet til sin kone Gala i 1980.
Undervejs holdt vi frokost i det grønne
Salvador Dalí – Figueres
19/10 19
Slottet i Púbol gav så meget blod på tanden at vi en anden dag kørte til Dalís fødeby, Figueres, og så Dalí teater-museet.
Her boede Dalí de sidste 5 år af sit liv. Museet indeholder en stor samling af hans kunst, det er meget spændende og bestemt turen værd.
Baetulo og bådudstilling
10/10 19
Vi har været på museet i Badalona, som er bygget over en udgravning af det gamle Baetulo, en romersk by fra omkring Jesu fødsel, med romerske bade, butikker og kloaksystemer. Meget spændende og vi er nødt til på et tidspunkt at se de øvrige dele af byen, der er udgravet.
En cykeltur til næste havn, Port Masnou, nordøst for Badalona og flydende bådudstilling i Barcelona er det også blevet til.