Cappuccino ombord
Alternative to espresso machine
Det eneste jeg for alvor har savnet fra livet på landjorden, er min dejlige espressomaskine, og dens fantastiske cappuccino.
Den begrænsede køkkenbordsplads giver desværre ikke plads til en stor kaffemaskine. Vi har heller ikke altid strøm nok til at kunne trække en sådan.
Her snart fem år efter indflytningen, har jeg fundet en løsning, der både er plads til, og som efter min smag laver en god Cappuccino.
Først prøvede jeg en almindelig billig elektrisk mælkeskummer. Her kunne jeg ikke justere mængden af skum og fik alt for meget.
Så har jeg haft en Bialetti Mukka Expresso cappuccinokande i flere år. Først brugte jeg den med kaffebønner, men det var ikke super. Derefter tog jeg kaffesien af og blandede instant kaffe i mælken. Det har fungeret udmærket i nogle år, det skete dog ofte at den skummede over, inden jeg nåede at reagere. Den gik i stykker for nylig og var udsolgt rundt omkring. Så jeg gik på jagt efter en anden løsning.
Der er to hemmeligheder bag en god Cappuccino.
- En god expresso
- En mælkeskummer, der kan lave en fyldig varm mælk, med en passende mængde skum.
En god espresso instant kaffe er ikke helt så godt som frisklavet espresso lavet på friskmalede bønner, men absolut brugbar og nem.
Mælkeskum kræver ikke nødvendigvis en dampdyse, den på billedet viste Bialetti mælkeskummer laver det næsten lige så godt ved hjælp af gasblus og håndkraft. Før opskumning blander jeg instant kaffe og lidt sukker i.
Og så er den oveni købet nem at have med at gøre og let at rengøre.
Cockpittelt
Vi elsker at sidde ude på agterdækket, men har savnet at kunne skabe læ.
Da vi købte båden, fulgte der en bimini med tilhørende skyggesider med. Biminien skulle dog sys efter, før den kunne sættes op. I Danmark er det oftest læ snarere end skygge, der er brug for, specielt på et højt agterdæk, så biminien blev foreløbig pakket væk.
Vi havde engang på en bådudstilling forsøgt os med spørgsmålet om et telt til en af kalechesælgerne, de var overhovedet ikke interesserede i at se på opgaven, så det døde ligesom der og vi klarede os med et par tilskårne stykker lærred, der kunne bindes fast til biministativet og en løs teltstang.
Lige før vi tog afsted mod middelhavet, blev den gamle bimini fundet frem og repareret. Den skulle monteres på vantene, hvilket gjorde den besværlig at håndtere. Det forhindrede også, at den kunne bruges med masterne lagt på dækket, så vi måtte lave en ekstra til det formål.
Biminierne fungerede glimrende i Middelhavet og vi havde endda anbragt solceller på taget af den forreste del, men vi turde ikke lade det sidde oppe i blæsevejr, så vi måtte pille det hele ned flere gange. Derudover var biminien lidt for smal, så man stødte hovedet mod skyggesiderne, når man sad på bænken. Men nu gik turen snart tilbage til det køligere fædreland, så tanken om en bedre løsning lå lige for.
Et dansk par, vi mødte i Grækenland, havde fået syet bimini og nyt telt hos en lokal teltmager og var rigtig godt tilfredse, så vi kontaktede ham for at lufte vores ideer og få et prisoverslag.
Vores tanker gik på at få lavet et glasfibertag til solceller mellem agterenden af storsejlsbommen og mesanmasten. Fra dette og agterud en ny bimini og under det hele teltsider, som kan rulles op eller helt fjernes, alt efter behov. Selv til græske priser blev det ikke billigt, men vi vurderede, at nytten af teltet ville være prisen værd.
Det nye telt er meget flexibelt i forhold til både sol og specielt vind, det er altid muligt at få læ, og det er også muligt at fjerne noget af biminien mens siderne fortsat giver læ. De gamle skyggesider er syet om, så de kan monteres på den nye bimini.
Da både mesanmast og 4 vant går gennem biminien, og da siderne stopper ved søgelænderet, så solcellerne på siden stadig er aktive med monterede teltsider, er teltet ikke helt vandtæt, så i regnvejr placerer vi hynderne på en stol agter, så holder de sig fint tørre.
Stålarbejde, tag og telt blev lavet vinteren 2021/22, mens vi var i Lefkada, Grækenland, pris ca. 60.000 kr. Vi fik det lavet af Takis Paspalidis, Yachtshelter Lefkada
Nyt gulvtæppe og nye puder
Da vi købte båden, lå der et “persisk” tæppe på gulvet i salonen. Det tog de forrige ejere helt forståeligt med sig, men vi kunne godt lide udtrykket og har siden tænkt på at vi skulle have noget lignende. Af forskellige årsager er det dog altid endt med et stykke væg-til-væg tæppe med gummibagside.
Mens vi havde vinterophold i Lefkada, kom jeg forbi en butik på gågaden, der handlede med boligtekstiler. De havde nogle løse tæpper i den stil vi ønskede os, og kunne også kantsy dem for os, selv om de havde lidt svært ved at forstå, at vi kunne finde på at klippe sådan et tæppe i stykker. Så vi købte et tæppe, gik hjem og klippede det i stykker, så det passede, og returnerede det til kantsyning. Prisen på kantsyningen var ok, og der var et par stumper tilbage, som kunne tilpasses til fortrekanten, så den også kunne få nyt tæppe i samme stil – døren står normalt åben, så det er jo fint, at det passer sammen.
Da nu tæppet var blevet pænt, var det tid at gøre noget ved puderne også. De passede ikke ind længere, og havde måske aldrig gjort det. Men hvad skulle det så være? Der var forskellige tanker, men efter at have prøvet at lægge forskelligt op, der kunne illudere pudebetræk, blev konklusionen, at grønne puder i nogenlunde samme nuancer som hynderne var bedst. Det gav ro i et rum, der i forvejen er meget kulørt.
