Redningsveste til børn
Forældrene havde købt nye redningsveste til vores børnebørn. Vi havde godt nok vores egne børns gamle veste ombord, men de var jo 25 år gamle, så de var sikkert udtjente.
Børnene var imidlertid lidt utrygge i vandet, og efterhånden fik vi mistanke til, at det måske var fordi, vestene ikke opførte sig, som vi troede. Så vi fik det ældste barn til at teste den nyindkøbte redningsvest.
Vi har en forventning om, at redningsveste til børn skal vende barnet om på ryggen, så hovedet er ovenvande og barnet kan trække vejret. Det er jo hele ideen i, at barnet har en redningsvest på, når vi sejler, eller de leger på broen.
Forældrene klagede senere til den butik, hvor vestene var købt. Det fik de dog ikke noget ud af, vestene var godkendt til en standard, der IKKE kræver at barnet vendes.
Så vær opmærksom på flg. standarder
50 N – Svømmeveste
Til øvede svømmere i nærheden af kysten og kun med hjælp i nærheden. Ikke sikker ved bevidstløshed.
100 N – Redningsveste
Til anvendelse i kystnært og beskyttet farvand. Kun begrænset sikkerhed ved bevidstløshed.
Disse veste anbefales til børn! Og nogle af dem vender sikkert også barnet om…
150 N – Redningsveste
Til brug i alle farvande. Fuld sikkerhed ved bevidstløshed, dog begrænset sikkerhed, hvis der bæres kraftigt, vandtæt sejlertøj.
Grap bag
En langturssejlerbåd forliste sommeren 2019 i Stillehavet. Besætningen måtte sende mayday og gå i redningsflåden, men blev heldigvis reddet af andre sejlere i området. Deres fortælling om forliset og deres forberedelser til det der aldrig må ske, men alligevel skete, har inspireret os (og helt sikkert mange andre) til at se på vores egen sikkerhed. I Danmark har vi aldrig haft en redningsflåde, vi har som regel sejlet kystnært og i trafikerede farvande og ikke tænkt det som nødvendigt. Da vi på dette tidspunkt var på vej til Middelhavet, som vi havde tænkt at krydse over længere stræk, blev vi enige om at vi måtte have en redningsflåde. Vi snakkede også situationen igennem og fandt ud af at vi ud over redningsflåden skulle have pakket en grap bag.
Når man køber en redningsflåde, skal man afgøre om den skal være godkendt til kystnært brug eller til oceanbrug (f.eks. over Atlanten). Flåden kan som udgangspunkt være pakket med forskellige ting til brug i en nødsituation. F. eks. nødblus, kniv, søsygetabletter. Det er også muligt at bestille den pakket med udstyr efter eget valg. Men uanset hvad der er pakket indeni, vil der være brug for ekstra ting, som man skal have med sig i farten. Derfor pakkes en taske/pose/beholder som står klar og kan bringes med i flåden, en såkaldt grap bag.
Vi søgte på nettet for at få inspiration til hvad en sådan bag skulle indeholde. Herudfra lavede vi vores liste.
Listen er VORES bedste bud på hvad VI mener der skal i tasken, det er IKKE en facitliste og den er kun TIL INSPIRATION
Listen er beregnet på Middelhavssejlads, hvor vi ikke vil være mere end et døgns sejlads fra land. Skal man over Atlanten, stiller det helt sikkert andre krav.
Mængder til 2 voksne | I grap bag | Redningsflåde | Pakkes i farten |
---|---|---|---|
Førstehjælp og medicin | |||
søsygepiller | x | ||
førstehjælpsudstyr plaster + gasebind | x | ||
smertestillende piller pamol + ibutyl | x | ||
solcreme | x | ||
vaseline | x | ||
termiske tæpper | x | ||
Basal overlevelse | |||
Appelsinvand med sukker 4 x 1/3 l | x | ||
vand 6 x 1/2 l | x | ||
2 poser tørret frugt og nødder | x | ||
håndpumpe | x | ||
øse | x | ||
svampe 2 | x | ||
karklud | x | ||
reparationsklemmer | x | ||
gaffatape + tape der kan klistre vådt | x | ||
kniv | x | x | |
vådservietter | x | ||
plastikposer, helst zip | x | ||
Udstyr til hjælp for redning | |||
bærbar WHF med friske batterier | x | ||
ekstra batterier | x | ||
lommelygte med optræk | x | ||
den gode lommelygte | x | ||
SOS lygte | x | ||
fløjte | x | ||
nødblus (flares) 3 håndholdte + to faldskærm | x | ||
fakkel med udstyr til at udsende morsekode | x | ||
spejl | x | ||
kort med rednings signaler | x | ||
kasteline med ring | x | ||
padler | x | ||
Udstyr til hjælp bagefter | |||
fotokopi af skibspapirer incl. forsikringpapirer | x | ||
kopi af pas | x | ||
pas | x | ||
pung med danske kr og euro samt kreditkort | x | ||
vores punge med kreditkort m.m. | x | ||
Navigations hjælp | |||
blyant og papir | x | ||
kompas | x | ||
telefoner med gps og kort | x | ||
batteribank | x | ||
Personligt udstyr | |||
reservebriller | x | ||
solbriller | x | ||
Kasketter | x | ||
Nøgler til det derhjemme | x |
Mærkning af ankerkæde
Vi stødte på følgende indlæg på facebook:
Vi blev trætte af konstant at tænke dybde, længde etc så vi har markeret VANDDYBDEN med gul farve:3 gule led=3m vand. Og vi fandt en mere realistisk formel end blot 7xdybde eller 4xdybde:
12*kvadratrod(dybde)
Den tager mere højde for at kæden hænger. Og husk fribord! Vi har ca 1,5m fribord så ved 2,5m vand er dybden reelt 4m. Så med denne formel har vi markeret følgende (i parentes kæde ved 7xdybde formlen)
3 gule (3m vand, 4,5m total højde) : 25m kæde (7xh= 31.5) (I parentes: er vi de eneste som lægger 25m ved 3m vand?)
5 gule: 31m kæde (45.5m med 7xh)
10 gule: 41m kæde (80m med 7xh)
15 gule (15m vand) : 49m kæde (vores nuv Max) (115m med 7xh)
Og ved kraftig vind lægger vi ud til 1-2m mere end dybden.
Ingen regnestykker mens man bøvlet med ankereret, vi skal bare have vanddybden.
Vi har en 44fod stålbåd på 19ton og skal have mindst 100 m kæde til langfart. Men har ligget i England med 16ms konstant vind på 8-10m dybde med disse markeringer (dog udlagt til lidt dybere og på god bund)
Det lød som en rigtig god ide, som vi har omsat til følgende:
Ankerkæden er opmærket efter aktuel vanddybde beregnet ud fra følgende formel, som tager højde for at kæden hænger i en parabel:
12*kvadratrod(dybde+frihøjde)
Frihøjde er ankerrullens højde over overfladen. Den er for vores vedkommende 1,5 m.
Opmærkning er foretaget med blå, delt pp-snor. Hvert mærke består af 2 snore (så opmærkningen stadig er synlig hvis en snor mistes).
Dybde (m) | Meter kæde | Antal mærker |
3 | 25 | 1 |
6 | 33 | 2 |
9 | 39 | 3 |
12 | 45 | 2 x 2 |
15 | 49 | 1 |
20 | 56 | 2 |
Tabellen er skrevet med tusch på undersiden af ankerbrøndsdækslet, så det er utrolig nemt at gå til, hvis man blot aflæser dybden på ekkoloddet.
Hvis det blæser, lægger vi et par meter mere ud. Vi har et Kobra anker og i alt 75 m 10 mm rustfri kæde til vores båd på 13 tons totalt. Vi har lagt ud efter denne formel på 7 m vand i Vliho bugten i Grækenland og har i 22 m/s holdt både os selv og en anden 40 fods sejlbåd, der lå på tværs af vores stævn.
Og så bruger vi to “ankersnubbere” eller kædeaflastere, specielt hvis der er lidt vind, eller der er sø.
Der findes en del litteratur om emnet, der er også lavet en app til beregningerne, som selvfølgelig afhænger af skroglængde, vægt og meget mere, se f.eks. her: https://trimaran-san.de/da/ankerkaedeberegner/