Varme og isolering

Vandbåren varme i båden

Pottefyr

Fyret kører på diesel fra bådens brændstoftank og leverer varme og varmt vand (frostvæske) til radiatorer.

Efter at have fået lavet en del viderudvikling, er vi særdeles godt tilfredse med fyret.

Køling af skorstensrøret

Lavet som ekstrabestilling hos Refleks
Ved hjælp af en ventilator tvangskøles skorstensrøret med luft taget udefra. Den opvarmede luft sendes ud i badeværelset. Resultat: varmt og tørt badeværelse, mindre varmeafgivelse til det rum, fyret står i, og mindre varmeafgivelse til gråspurvene.

“Dyne” til fyret

Lavet som ekstrabestilling hos Refleks
Det valgte pottefyr giver ca. 1/3 af varmen til det rum, det står i (styrehuset), og 2/3 af varmen afleveres som varmt vand, som sendes ud i radiatorer til resten af skibet.

Vi har dels fået lavet et isoleret låg til at lægge over kogepladen, dels fået lavet et “mavebælte”, der kan dække de øverste kølehuller.

Ved at regulere: fra uden ekstra “dyne” til fuld ekstra “dyne”, kan vi regulere varmeafgivelsen i styrehuset fra blæst om natten til stille og solskin om dagen.

Elpatron i radiatorvandet

I ydersæsonen giver pottefyret for meget varme, derfor har vi på radiatorvandet indsat en elpatron, som reguleres fra en termostat.

Elpatronen er lavet af Alde, og nok mest beregnet til campingvogne, men fungerer jo ligeså fint til en båd.

Varmeveksler til motoren

Pottefyr, der som vores henter forbrændingsluften fra kahytten, er uegnet til brug under sejlads, da der let sker det, at luftstrømmen vender og røgen ender i kahytten. Vi har derfor indsat en varmeveksler imellem bådmotorens kølevand og radiatorvandet (selvfølgelig med diverse haner, så kølevandet ikke varmes op i havn). Det fungerer rigtigt godt og giver hurtigt masser af varme.

Ekstra brænder til fyret

Lavet af refleks som service reparation
Vi havde problemer med at få fyret til at brænde roligt og rent ved høj varmeafgivelse. Problemet blev løst med en større brænder til brug ved høj ydelse. Problemet er sandsynligvis skorstensafhængigt.

Ekstra cirkulation af vandet i kedlen

Lavet af refleks som service reparation
Vi har haft problemer med, at vandet i kedlen begyndte at koge ved høj ydelse uden at afgive særlig meget varme til vandet. Problemet blev løst med et lille rør, der forbedrede cirkulationen i kedlen.

De fleste pottefyr har et spiralrør i stedet for en kedel, så de har selvfølgelig ikke ovenstående problem, men vælger du model 2000kv, og skal have høj fremløbstemperatur på radiatorvandet, er det en god ide at få indsat dette rør med det samme.

Andre ting omkring installationen af pottefyr

Som cirkulationspumpe bruger vi en energieffektiv cirkulationspumpe fra et almindeligt oliefyr. Den bruger ca. 5W (220V), har vi ikke landstrøm, forsynes den fra en inverter. I modsætning til 12V pumper, er den langtidsholdbar.

Da jeg installerede radiatorsystemet, indsatte jeg haner, både til alle strenge, og til to ekstra strenge. Det ene sæt ekstra haner er brugt til varmeveksleren til motoren, det andet sæt er brugt til en ekstra radiator i køkkenet. Hanerne på de øvrige strenge har jeg været rigtig glade for, når der skulle laves ændringer/reparationer, uden dem skulle jeg havde tømt frostvæske af anlæget adskillige gange.

Links til leverandører:

Reflex olieovne
Elpatron
Varmeveksler

Isolering af båd til helårsbeboelse

– Hvordan slipper man af med kondensvand?

Hvorfor isolere en båd, der er jo varmt nok?

En almindelig lystbåd har så lille en ydre overflade, at den kan opvarmes, uanset hvor meget isolering der er i båden.

Hovedformålet med isoleringen er derfor komfort, og at der ikke dannes kondens, dvs. overfladerne skal holdes over dugpunktet.

Hvis vi f.eks. antager, at vi har en relativ luftfugtighed på 50% (22 grader), betyder det, at overfladen skal være varmere end 12 grader.

Hvordan gør man så?

I vores båd har jeg valgt at lægge 38 mm isolationsmateriale på alle tilgængelige overflader. Dvs. specielt kistebænke og skabe. Og så har jeg ført radiatorvandet igennem kistebænkene i uisolerede rør.

Mindre kan måske gøre det, men ovenstående er nok.

Isolationsmateriale

Isolationsmaterialet skal være så fleksibelt, at det kan pålimes dobbeltkrumme overflader, og det skal være damptæt. Jeg har valgt Armaflex, men K-flex er nogenlunde samme produkt.

Pålægning

Armaflex har på den ene side en selvklæbende limflade, der limer meget hårdt. For at kunne styre pålægningen har jeg valgt at lægge den på i to lag á 19 mm.

For at få en pæn overflade har jeg:

1. limet Armaflexen til skroget ved hjælp af kontaktlim ( den indbyggede limflade opad).
2. Det næste lag er nu limet ved hjælp af første lags indbyggede limflade.
3. Øverst har jeg lagt et lag loftsvinyl, igen limet med anden lags limflade.

Resultat – en pæn og robust overflade.

Gulvvarme

Hvorfor gulvvarme?

Vi opvarmer båden med oliefyr og radiatorer, så vi har ikke brug for supplerende varme til opvarmning af båden. Alligevel er det superdejligt at have lidt varme i gulvet.

 

Gulvvarmen kommer fra varmefolie (den der bruges i campingvogne).

De nedenfor omtalte isoleringsplader er 3 mm tykke og bruges ligeledes i campingvogne.

Under gulvtæppet i salonen er lagt en isoleringsplade og et lag folie. Gulvtæppet må ikke have for tyk en bagside.

Under de faste gulve (pantry og toilet) er der lagt to lag isoleringsplader, et lag folie, der overlapper i samlingerne, og til slut det faste gulv. Alt limet sammen til en kompakt enhed.

Et par folierester har fundet anvendelse under madrassen i hjørnet af vores seng ( der var en kuldebro ud mod skroget, der kunne give kondens)

Foran transformeren er sat en lysdæmper (Opus 66 mek-d 450lr), så gulvvarmen kan reguleres. Om sommeren bruger vi 10-15w/m², om vinteren 40-50w/m².

Bemærk: lysdæmperen skal være til induktiv belastning, hvis du bruger en til Ohmsk belastning, går den i stykker.

Termoruder/forsatsvinduer

Driver dine vinduer også af kondensvand, når sommeren er fugtig eller temperaturen falder udenfor? Det gør vores ikke mere.

Forsatsvinduer

I vores styrehus er der ialt 13 vinduer med et areal på 3-4 m².
Igennem flere år har vi forsøgt os med forsatsvinduer laver af 4 mm lexan.

Isolationsevnen af disse forsatsruder har været udmærket, men vi havde en del problemer med dug imellem ruderne.
For at opsuge fugten (dug) imellem ruderne indlagde vi en lille pose med silikasten.

Vi havde to typer af forsatsvinduer:

• Forsatsvinduer der var skruet fast på rammen med en tætningslister imellem. i disse ruder skulle silicastene tørres ca. hver anden uge.
• Forsatsvinduer der var sat fast ved hjælp af magnetlister. Disse ruder var mere utætte end ruderne med tætningslister. I disse ruder skulle silicastenene tørres en gang om ugen. Derudover havde vi en del problemer med at få limen på magnetlisterne til at holde.

Poserne med silicasten tørres i mikrobølgeovnen på laveste blus (15 minutter for 15 poser a 7g.)

Begge typer af forsatsvinduer gik ud over aluminiumsrammen, så vi undgik kuldebroen fra rammen.

Termoruder

Vi har nu udskiftet ruderne i styrehuset med termoruder, som er fastgjort i en ramme lavet af PVC. Rammen er forholdsvis tyk og isolerer udemærket. Dyrt (godt 60.000kr) for 13 vinduer, hvoraf de 4 forreste er i 8 mm hærdet glas udvendigt og resten i 6 mm hærdet glas udvendigt. Alle er i 4 mm hærdet glas indvendigt. Men rigtigt godt. Vi har nydt en vinter uden dug på ruderne, ingen dug på rammerne, og god varme komfort. I tilgift fik vi også lavet et vindue, der kan åbnes, det har vi allerede nydt godt af mange gange.

I bådens små vinduer forsætter vi ind til videre med lexan forsatsvinduer (nu skruet på). Da disse vinduer er væsentligt mindre, er dug problemet her ikke helt så stort.

Termoruderne er lavet på bestilling af et hollandsk firma: Topwindows

Termoruder II

Ruderne i hovedkahytten var begyndt at være utætte, og revnet i plexiglasset, så det var ved at være tid til nye vinduer.

Og når vi var i gang, var vi enige om, at vi ville have ruder med rigtig glas.

Merprisen for at købe termoruder frem for enkeltlags ruder er ca 1/3, så når det er en bo-båd, dækker besparelsen i energiforbrug denne merpris for termoruder. Og vi slipper for kondens og forsatsrudebøvl.

Termoruderne er også denne gang lavet på bestilling af Topwindows

Før

Efter

 

Før havde vi to vinduer med isatte koøjer, der åbnede indad.

 

 

Dem fik vi erstattet af to vinduer, der åbner udad. Udover at de kan stå på klem, når det regner, har det også den fordel, at lysindfaldet er blevet større og udsynet bedre.

 

 

Til gengæld skal vi selvfølgelig passe på, hvis de er åbne, når vi går forbi.