Drivhuset.

 

I drivhuset er der fersken, vindruer, roser, plads til tomat og agurk og bedst af alt - jordbær.

 

De første jordbær er modne omkring midten af maj, afhængig af vejret.

 

De smager himmelsk på det tidspunkt

Haven for alle sanser

 

 

 

Duft og farver

 

Der er lagt vægt på variation og oplevelser. Der skal være oplevelser på alle årstider. Derfor har vi altid blomstrende planter og også stor variation i bladfarver og former.

 

Der er bl.a. også en del forskellige dagliljer. Ved indkøb er der lagt vægt på både det specielle og det kønne, og ikke mindst duft.

 

Hvis vi er stødt på en spændende plante, så har vi købt den.

 

Derfor har vi en kamelia. Første vinter frøs den helt tilbage, men siden er den vokset godt, og i år har den haft rigtig mange hvide blomster.

 

Vi har ingen køkkenhave, men både frugttræer og -buske, bl.a. blåbær.

 

Skoven

 

Marken er tilplantet med 25 forskellige slags træer og buske, der både giver leverum og føde til fuglene.

 

 

 

• Plantebilleder »

 

Pasning af haven

 

Ukrudt

Vi har overalt tilstræbt at have bunddække, så de fleste steder kommer der ikke ret meget ukrudt.

 

Ved poolområdet lukker potentillerne knapt endnu, men vi forventer, at de er (næsten) selvpassende fra næste år.

 

Efeuen ved rønnebærtræerne lukker endnu ikke helt. De forventes at lukke om et år.

 

Liljekonvallerne ved rønnebærtræerne lukker endnu ikke helt. De forventes at lukke om et til to år.

 

I haven er der omkring 15m2 stauder. De skal passes 2-3 gange om året.

 

Gårdspladsen og flisearealet sprøjter vi 2-3 gange om året.

 

Damme

 

Havedammene skal hvert forår oprenses for nedfaldne blade.

 

De to filtre renses en til to gange om måneden. Dette gøres ved at lade vandet løbe baglæns igennem filtret og ud i bedene. (tager 2-3 minutter)

 

Før plantevæksten kommer helt i gang om foråret er der lidt problemer med trådalger. Dette klares ved at tilsætte brintoverilte. (3-4 gange i løbet af foråret)

 

I løbet af vækstsæsonen skal der 3-4 gange fjernes overskudsplanter fra bækken.

 

Græsset

Vi har valgt ikke at gøde græsplænen. Det betyder, at plænen kunne være pænere, omvendt behøver vi kun at slå plænen en gang om ugen. Med havetraktor tager det ca. en time.

 

Hækkene.

De fleste af hækkene klippes en gang om året.

 

Hækken i gårdspladsen klipper vi nogle år en ekstra gang.